Ny træner eller leder i LSF?
Som kommende træner eller leder i LSF har vi behov for lidt oplysninger fra dig. Vi beder dig derfor om at udfylde nedenstående formular.
Når du er oprettet, sendes et link, hvori du skal indtaste de sidste 4 cifre i dit CPR. I henhold til GDPR-reglerne kan vi ikke gøre dette for dig. Herefter modtager du en besked i din e-boks med børneattest.
Mette Sangild sørger for en tøjpakke til dig. Du skal dog først have prøvet størrelser enten i Sport24 i Farum eller med hjælp fra dine trænerkollegaer. Størrelser på tøjet afleveres til Mette, så får hun bestilt og du får besked, når den er klar til afhentning.
Forventning til dig som træner
I LSF er det vores forventning, at du som træner bestræber dig på at efterleve DBUs holdninger til "den gode børnetræner".
DBUs 10 trænerbud Den gode børnetræner sikrer sig altid:
|
1. |
At have udarbejdet et træningsprogram.
|
Børnene har krav på en forberedt træner.
|
2. |
Al træning foregår med bold.
|
Mange boldberøringer styrker indlæringen af tekniske færdigheder.
|
3. |
At der er én bold til rådighed pr. spiller.
|
Til brug for blandt andet jonglering og boldkontrol, drible- og fintetræning.
|
4. |
At spilleren er i centrum.
|
Hvert enkelt barn udvikler sig forskelligt, og alle børn har krav på et træningsprogram, der stimulerer og udvikler barnet teknisk, psykisk og socialt. Et undervisningsprincip som vis-forklar-vis kan være fordelagtigt.
|
5. |
At der spilles på små områder.
|
Små fodboldben skal spille fodbold, ikke løbe fodbold.
|
6. |
At træningen foregår i mindre grupper.
|
Spil ikke mere end 6-10 børn i samme spil. Brug meget gerne stationstræning.
|
7. |
At sikre mange boldberøringer.
|
Den bedste måde at udvikle spillerens tekniske færdigheder på er at have så mange boldberøringer som muligt.
|
8. |
At forældrene har mulighed for at hjælpe til i træningen.
|
Ofte overværer mange forældre deres børns træning. For mange trænere kan det være en stor hjælp at lade et par forældre stå for et par øvelser, når der praktiseres stationstræning.
|
9. |
At udvikle spilintelligens.
|
Stiller åbne spørgsmål, og lader spillerne finde svarene på banen. Mange voksne forsøger i bedste hensigt at vejlede børnene, men hvis børnene skal have en chance for at udvikle deres egen sans for spil- og rumopfattelse, bør såvel trænere som forældre undgå at råbe løsninger til børnene. Det kan sammenlignes med klasselokalet, hvor læreren vejleder i stavning, matematik med mere, men lader børnene selv finde løsningerne.
|
10. |
At der er god stemning.
|
Børnene føler sig trygge i et godt miljø, hvor der er plads til masser af fejltagelser og vildskud, men absolut ikke til mobning.
|
Stopper du som træner i LSF?
Stopper du som træner på en årgang er det vigtigt, at du giver klubben besked.
Du skal sørge for at give besked til den respektive årgangstræner på din årgang, samt kasserer@lsf.dk
Evt. udleveret trænertøj og trænerjakke, samt nøgle bedes afleveret til cheftræner eller koordinator.