Menu

U17 "come back kids"

image
Jeppe Olsen
22. maj 2017 kl. 11:20
Når og hvis man skal vinde en fodboldrække, især i de bedre rækker som Øst, hvor U17 spiller, er det vigtigt at have en god taktik/plan at spille efter.

Tiderne med ”frem bondemand frem”, går ikke rigtigt mere, det er ikke nok at have de bedste spillere, hvis de ikke står ordentligt på banen.

Hvilket leder os frem til søndagens  kamp mod Avarta.

Avarta havde slået U17 drengene 7-1 i en træningskamp i vinters, og måden de gjorde det på  med lange bolde pumpet frem til deres 2-3 hurtige angribere, gjorde at der blev besluttet at ændre på opstillingen til kampen.

Vi ændre tit taktik under en kamp, mod BSF onsdag spillede vi f.eks. med alle vores 3 forskellige opstillinger, så det er holdet vant til.

Det nye mod Avarta var, at vi spillede med 3-5-2, og det havde vi ikke prøvet før, gik det så godt – øøøh efter 13 min. var vi bagud med 3-0, fed taktik (træner sædet blev pludselig lidt varmt).

Meningen var, at de 3 ”midterforsvarer” skulle matche deres angribere, mens de ”høje” backer skulle, sørge for pres på, de Avarta spillere, der skulle slå de lange bolde.

Det virkede så åbenbart ikke, det irriterende var bare at vi faktisk spillede rigtig godt. Vi havde selv brændt to 100% chancer og Avarta havde scoret på 2 lange ”peder” og et kæmpe forsvars koks.

Det eneste der var galt, var faktisk at vores 3 forsvarer havde svært ved at håndtere Avartas angribere, der altså også var rigtig gode. Alle andre steder på banen, var vi bedst.

Vi har heldigvis på U17 en spiller, man kan sætte til at løse alle problemer, ned i tre back kæden med Romme, og så scorede Avarta ikke mere i den kamp.

Da der nu var lukket bagude kunne resten af holdet koncentrere sig om at angribe, og det skal jeg love for der blev.

Dani nåede at reducere til 3-1 inden halvleg, hvilket gav et lille håb for anden halvleg.

2. halvleg var et langt pres på Avarta, og Dani havde en fri løber efter 2 min., der dog blev brændt.

Arblind opfanger derefter en løs bold, runder målmanden og reducere til 2-3, og nu presser LSF virkelig på.

Avarta  har selvf. lidt løse chancer på deres lange bolde, men dem tager Weygaard i målet sig heldigvis fantastisk af.

Vi brænder igen og igen i det lille felt, og det ser ud som om Avarta slippe med skrækken, lige indtil Thyge der selv, har haft et par store tilbud, finder på at spille på tværs til Thorbjørn.

Fra 1 meter brænder Thorbjørn heldigvis ikke og ”det lille mirakel ” er sket, bagud 0-3 efter 13 min., er efter en fantastisk fight og moral ændret til 3-3.

 

Vi spiller altid for at vinde, så derfor er 3-3 selvf. ikke optimalt, men den moral drengene viste bagud 0-3, kan vi virkelig godt bruge i de sidste kampe, hvor vi stadig selv kan afgøre om vi skal vinde rækken.

 

Søndag spiller drengene endnu et topopgør hjemme mod AB, og den kamp er vi igen nødt til at vinde, for at holde presset på de andre tophold.

StillingU17 Drenge Øst 2 Forår (00-01) • Øst 2

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 Frederikssund FB 13 10 2 1 32
2 AB 2 13 9 2 2 29
3 GVI 13 9 1 3 28
4 LSF 13 8 3 2 27
5 Glostrup 13 8 2 3 26
6 Avarta 13 7 1 5 22
7 BSF 13 6 1 6 19
8 Herfølge BK 2 13 6 0 7 18
9 KB 13 5 2 6 17
10 BSV/FC Holte 13 4 2 7 14
11 Køge BK 2 13 3 0 10 9
12 Vemmelev SGI 13 2 2 9 8
13 Ringsted IF 13 2 2 9 8
14 Slagelse B&I 2 13 2 0 11 6
Luk