U21 vandt 2-1 over Herstedøster
Vores U21 projekt handler om at bygge bro mellem senior 1 og ungdom ældste.
Gennem dette hold skulle vi gerne implementere vores spillestil, så det for drengene, uanset hvilket hold de til dagligt spiller på, er genkendeligt.
Idag var temaet “presset”. Vi lænede os af det pres som bliver brugt på senior 1.
Og på dagen, havde U21 fået den bedste læremester med fra senior 1 i form af Jacob Søberg. Han er leder på og uden for banen og både guider og griber de unge. Søberg var entrum for hele holdets rytme og hjerte.
Stammen på holdet er drenge fra vores stærke 00 årgang. Mehli som huserer på senior 1, “Dani” som er på vej efter en skade og idag fik 2x45, Bertram som var på bænken på senior 1 i weekenden og Romme.
Ligeledes var holdet idag sammensat af de nyoprykkede ungeseniorer Dysted, Noah og Salling som alle er 2003 samt Larsen, Wael og Yazid fra 2002. U19 var repræsenteret af Denzel og Lange. Alderspræsidenten Tøt var også med Han var spillemæssigt og mentalt også en god støtte og rollebillede for de unge.
LSF sad egentlig på kampen fra start af. Dog var Herstedøster mere med i 1. halvleg og især i duelspillet og på dødbolde. Her invisterede de mest og skabte den største uro hos os.
Vi var ikke altid helt enige med trioen. Desværre fik de også en afgørende finger med, da Herstedøster scorer ud af ingenting til 1-0.
Situationen opstår, da vi har spiller liggende inde på banen med en hovedskade.
Søberg forsøger at spille bolde ud og stopper samtidig med at spille. Herstedøster spilleren tager bolden i stedet for at lade den gå ud og gå nærmest forbi Jacob og scorer til 1-0.
Der var herefter vild kaos og spillerne var naturligvis frustreret.
LSF sætter sig på alt og de næste 10 min. inden pause presser vi Herstedøster tilbage på banen.
I pausen bliver vi enige om at have fokus på meget mere bevægelse - især af de forreste og mere aggresivitet over hele banen.
Ud kom Larsen, Tøt og Wael og ind kom Noah, Yazid og Denzel.
Alle tre satte sig tungt på kampen. Noah boltrede sig som 10’er og spillede tikki takka inde centralt. Yazid lagde et godt pres og lavede et - to pasninger og styrede sin store krop som en anden Zlatan.
Denzel kom ind som en offensiv Venstre back og arbejde sten hårdt i begge retninger.
Alt spil foregik på Herstedøsters banehalvdel. Vi kom over kant i begge sider, spillede os igennem centralt og samlede alle 2. bolde op.
Det var også på et tikki takka spil med Salling som arkitekt og sidste fod på bolden at vi udligner til 1-1.
2-1 målet og forløsningen bliver sat ind af Yazid Drengene vinder fortjent i en kamp, hvor vi lykkedes med vores pres. Vi oplevede hvad det betyder at vi er løbevillige og aggressive i generobningsfasen.
En kamp hvor de rutinerede med Søberg i spidsen, satte retning, kommunikerede og skabte tryghed. Det betød at vi havde mod til at stå højt og spille i mellemrum - også selvom vi havde en mand i ryggen. Samt spille bolden ind centralt og spille i små rum.
Selv træneren og Ole Barca måtte især i 2. halvleg gribe sig i armen for lige at sikre sig at det vi oplevede virkeligt var rigtigt.
Idag viste U21 holdet at fremtiden for LSF og senior 1 er klar - og med den rette støtte, er der flere som inden for kort tid “ banker” på til DS.
/ Peter
StillingU21 A, 2021 efterår (2000 og yngre) • Pulje 1
Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
1 | BK Avarta | 5 | 4 | 0 | 1 | 12 | |
2 | B 1903 | 5 | 3 | 0 | 2 | 9 | |
3 | LSF | 5 | 3 | 0 | 2 | 9 | |
4 | Glostrup | 5 | 2 | 1 | 2 | 7 | |
5 | GVI | 5 | 2 | 1 | 2 | 7 | |
6 | Herstedøster IC | 5 | 0 | 0 | 5 | 0 |
|