Og spørgsmålet er nu – set i bagklogskabens lys – hvordan er det så egentligt gået?
Jeg vil her give mit bidrag og senere vil jeg lave et interview med cheftræner Kim Kjærsgaard – men lad os tage det måned for måned.
Juli – Optakten…
Heldigvis var hele truppen intakt da vi startede op selvom nogle desværre havde ferie i optaktsfasen. Det store spørgsmål var hvordan spillerne reagerede på, at de var så tæt på en oprykning, men at det så glippede i sidste øjeblik. Som noget nyt havde vi derfor investeret ressourcer i en træningslejr i Vingsted og heldigvis var spillerne indstillet på tre dage i det jyske.
Og det var nogle fantastiske dage! Gode træningspas og selv vejret var godt. Så på det tidspunkt var optimismen stor….men august stod for døren.
August – de første kampe…
Vi var tilbage mod ”kendte” hold og uden at fornærme nogen er kvaliteten lige en kende bedre. Der er ingen badebilletter i denne række selvom styrken blandt topholdene nok er rimeligt ens. Vi startede ud mod det hæderkronede hold fra Vanløse. Og hvilken ilddåb. Vi kom bagud og kort før tid fik vi udlignet. En godkendt start, men nok også et wake-up-call om at det nu ikke var så nemt…
Heldigvis fortsatte det. To sejre med to clean sheet samt en enkelt uafgjort. Oveni spillede vi en fantastisk kamp mod Frem der blev vundet efter straffespark – jo det var en god måned og alle var tilfredse.
September – vendepunktet…
Måske fik vi et varsel i den sidste kamp mod Hillerød hvor vi efter 12. min var foran 2-0 og kun fik 2-2. Vi kom igen foran med 2-0 mod BSV, men de lavede så tre mål og vi var såret. Ganske vist kom vi tilbage mod GVI, men nu gik det ned ad bakke. Vi tabte til Lyngby – OK - men lavpunktet kom ude i FA2000. Vel nok en af de dårligste kampe vi har spillet betød et 3-2 nederlag - den eneste kamp de har vundet i efteråret. Flere spillede underpræsterede i den grad og vi var oprigtigt bekymret for, at vi nu betalte prisen for de mange kampe der var blevet spillet.
Mange af de spillere der normalt har et højt bundniveau dykkede og når stammen på holdet ikke præsterer så er det ikke godt for holdet.
Oktober – tilbage på sporet…
Det fortsatte i starten af oktober og da vi tabte hjemme til Fredensborg så var der dømt krise! Lad os bare bruge det ord. Som Kim Kjærsgaard konstaterede efter kampen så har han aldrig prøvet at spille med holdet i fire kampe i træk uden at vinde.
Ydermere er rækken jo meget lige og vi var ikke langt fra nedrykningsstregen så os der er omkring holdet var nu virkelig bekymret. Ydermere fik vi flere karantæner og selvom truppen er stor og bred så var det altid et nyt hold der kom i spil. Heldigvis fik vi Kristian Larsen med på holdet og han var måske lige det der skulle til for at komme tilbage på sporet.
Selve spillet blev lagt om. Vi skulle en tur til Avedøre hvor vi altid har haft det svært. Det blev en rigtigt spændende kamp hvor vi heldigvis trak det længste strå. Riise fik den glimrende ide, at drible fra midterlinjen og afslutte med en stiv tå på den eneste chance vi havde i den kamp!
Væk var det flotte spil, men der blev kæmpet. Næste kamp blev heldigvis vundet overbevisende mod bundholdet Allerød med 3-0 og topkampen i Herlev sluttede uden mål.
Konklusionen…
Så med syv point i de sidste tre kampe og nul mål imod kan vi nu gå på vinterferie med optimismen i behold – trods alt.
I den tid Kim har været træner har vi aldrig haft så få point før en vinterpause. Den første sæson havde vi vist 30 point – sidste år 25. point. Men rækken er tæt. Vi så jo at Dalum kom igen i foråret og vandt elve kampe i træk og rykkede op. Og heldigvis er der ingen af holdene i vores række der er stabile og det kan måske blive vores chance. Men der skal ikke ske mange svipsere.
Set udefra tror jeg personligt, at flere spillere var lidt ”mætte” og måske ikke var kommet sig over at det glippede med oprykningen. Der er også sket det, at flere af spillernes liv er blevet ændret. Flere er flyttet, flere har fået en kæreste, andre er begyndt at læse og andre igen har fået nyt job. Alt sammen noget der får indflydelse på prioriteterne i hverdagen. Måske skal trænerstaben og spillerne lige finde balancen og der er en vinterpause jo rigtig god at have.
Jeg tror ikke på den store afgang i truppen – specielt med det nye setup – og måske får vi nogle forstærkninger henover vinteren. Det bliver spændende at se når der startes op den 18. januar – hvem er på og hvem er ikke?
Vi glæder os allerede og jeg vil snarest sætte Kim i stolen så vi kan få hans betragtninger på hvordan han har set efteråret.
