Menu

Senior 2: ”Young Guns” ser sig ikke tilbage – 2-0 sejr i topopgør!

image
Peter Wagner
04. september 2016 kl. 14:07
Det var klart det bedste hold vi har spillet imod da ubesejrede Hundige kom på besøg.

Igen var det ”Young Guns” der slog til da flere senior 1-spillere er skadet – men hvad gør det når vi sådan et ungt fodboldhold som vi har. 

Det blev virkelig en seværdig kamp med to godt spillende hold der ville spille fodbold og ikke bare sparke fodbold. Bolden blev spillet langs jorden fra begges sider så det var en kamp af meget høj kvalitet.

Da begge hold samtidig var godt organiserede blev det også en kamp uden de store chancer så det var om af være vågen når de opstod.

Vi skulle helt frem til det 23. min. før der opstod en chance. Mørch var i fremløb og med en kort stikning til ”Drillon” betød det en stor chance. Men desværre blev afslutningen for svag og målmanden reddede. 

Umiddelbart efter fik Hundige en omstilling og lige udenfor feltet blev der trykket af. Charlie Bum-Bum måtte ud i fuld længde og reddede skuddet helt ned ved den ene stolpe.

Så skete der noget som forandrede kampen. En Hundige spiller fik gult kort. Han gik ud og sparkede vist nok til vanddunkene. Det takserede den udmærkede dommer til endnu et gult kort - og det er jo det samme som rødt. Nu opstod der tumult i boksen. Vel og mærke mellem Hundigespillerne. Synd for holdet at det skulle udarte sig sådan når der intet havde været på banen – og det blev der heller ikke i resten af kampen. 

Men overtaget fik vi ikke rigtigt noget ud af og det fortsatte i 2. halvleg. Det var som om, at når Hundigespillerne forståeligt trak tiden så begyndte vi også at spille langsommere end vi kunne.

Rent faktisk var det Bum-Bum i kassen der i det 56. min. forhindrede en Hundigescoring, men det havde vel nok også være lidt uretfærdigt hvis de var kommet foran.

I det 66. min. skete det så. En godt spillende Rich sendte en høj bold indover et stykke udefra – der var dømt frispark – og fra de bagerste rækker var kampens bedste spiller Bertram trukket frem og med et klinisk hovedstød satte han bolden helt oppe i krydset til en 1-0 føring.

Selvom Hundige spillerne med fair midler forsøgte at komme tilbage i kampen lykkedes det aldrig.

Vi kom nu godt over kanterne og i det 76. min. fik vi et mål efter fodboldens ABC. Fra midten af banen kom bolden i venstre side. Her fik Beck bolden i medløb og hans snorlige indlæg blev mødt af Patrick der satte foden på og så var det 2-0 og game over.

Nu kunne vi trille den hjem og det gjorde vi så.

En fortjent sejr endnu engang og næste uge venter måske nok den sværeste kamp – ude mod ubesejrede Rosenhøj, som vores førstehold havde en del besvær med i pokalen.

StillingSerie 2 • Pulje 2

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 LSF 22 18 3 1 57
2 Taarbæk IF 22 16 2 4 50
3 Rosenhøj BK 22 13 5 4 44
4 Hundige BK 22 11 5 6 38
5 Bagsværd BK 22 11 3 8 36
6 BFA 22 10 3 9 33
7 Måløv BK 22 9 2 11 29
8 BSF 22 9 2 11 29
9 Avedøre IF 22 6 4 12 22
10 Mosede BK 22 5 5 12 20
11 FC Ishøj 22 4 1 17 13
12 FC Albertslund 22 2 1 19 7
Luk