Menu

Senior 2: Topunderholdning i Herlev: 6-4 nederlag til Liria og hattrick af Soelberg!

image
Peter Wagner
05. september 2020 kl. 22:05
Det var et yderst spændende hold som trænerduoen Michael Bo og Aske Victor havde stillet til dagens kamp mod Liria.

Optakten

Det var et yderst spændende hold som trænerduoen Michael Bo og Aske Victor havde stillet til dagens kamp mod Liria. Tilbage var Thomsen efter sin skade, Nassor og Soelberg fik fuld spilletid samt Mathias Beck der ikke kunne spille med i pokalkampen i tirsdags og så var det ellers i gang.

Liria har vi altid haft det svært imod og det fik vi også denne lørdag. De er med i toppen og er en af mine favoritter til oprykning så oddsene var imod os.

Kampen – 1. halvleg

Det hele startede med et gigantisk pres fra deres side – eller måske mere det jeg har døbt ”overfaldsfodbold”. De gik helt frem og pressede os så vi havde svært ved at holde fast i bolden.

Men på utrolig vis var det os der kom foran efter 12. min. Et hurtigt taget frispark fra Thomsen sendte Alexander Beck over kanten og hans flotte indlæg blev mødt af kampens spiller Soelberg og så var vi foran med 1-0.

Men det var en bare noget der satte Liria endnu mere op. De er rigtigt dygtige fodboldspillere og umiddelbart efter kom de i en omstilling og fik sparket bolden indover. Nedfaldsbolden blev mødt af en af deres spillere der hamrede den utageligt op i trekanten – flot mål.

Og de fortsatte. Når vi endelig fik erobret bolden, så smed vi den hurtigt væk igen. Det stressede vores spillere en del og det var som om, at der nogle gange gik lidt panik i den – men det er altså Lirias fortjeneste.

Omkring den halve time så var den gal igen.

Igen flot spil over kanterne og ved bagerste område i vores felt stod en spiller helt fri og så stod det 2-1.

Jo – de var bare supereffektive denne dag.

Kort før pausen havde ”Katten” en redning – men vi slap med skrækken.

Kampen – 2. halvleg

Da 2. halvleg kom i gang fortsatte tendensen – og så gik det helt galt. På få minutter blev stillingen vekslet til 5-1 og så troede alle den kamp var ovre. Først et frispark, så et langskud og så en friløber – bang – bang – bang – så det var op ad bakke.

Men nu valgte trænerstaben at spille mand-mand spillet. Det kombineret med, at gassen var ved at løbe ud for Liriaspillerne betød at vi fik mere plads.

Først blev A. Beck spillet fri i venstre side og hans skud på mål blev mødt af Soelberg og så stod det 5-2.

Det blev umiddelbart efter vekslet til endnu en Liria-scoring og så var vi lige vidt.

Men godt hjulpet af en superengageret trænerbænk kom vi tilbage i kampen.

Nu ville Nassor også lege med. Indenfor forholdsvis kort tid blev han nedlagt to gange i feltet og den udmærkede dommer pegede på pletten begge gange. Først fuldendte Soelberg sit hattrick og det sidste omsatte Nassor sikkert til 6-4.

Nu var der meget stille på stadion og da vi fik frispark lige uden for feltet, blev vejret holdt. Det udmærkede skud ramte desværre en spiller og gik til et resultatløs h hjørnespark.

Liria fik reddet stormen af og vandt fortjent.

Men da de kom foran med fire mål, frygtede vi virkelig et stort nederlag. Men de unge knægte viste hvad de er lavet af. De kæmpede forbilledligt og kom tilbage i kampen.

Kampen blev tabt på mange personlige fejl – og det kan jo ske. Når de får lidt mere erfaring, skal det nok lykkedes af få points – husk på, at det er rene førstehold vi spiller imod.

Så op på hesten drenge – en ny og spændende weekend er i vente om en uge.

StillingSjællandsserien • Pulje 1

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 Herstedøster IC 26 10 3 0 33
2 Hørsholm-Usserød IK 26 8 3 2 27
3 Glostrup 26 8 2 3 26
4 VB 1968 26 7 3 3 24
5 Liria FK 26 7 1 5 22
6 Albertslund IF 26 6 2 5 20
7 Vallensbæk IF 26 6 1 6 19
8 Fredensborg BI 26 6 1 6 19
9 Lundtofte Boldklub 26 5 3 5 18
10 Snekkersten IF 26 5 1 7 16
11 LSF 26 4 1 8 13
12 Farum BK 26 4 1 8 13
13 Hundested IK 26 2 2 9 8
14 Stenløse BK 26 0 2 11 2
Luk