Menu

Senior 2: Nede med 2-0 – fik 2-2 ude mod Lundtofte!

image
Peter Wagner
25. august 2015 kl. 22:29
Det blev en rigtigt spændende affære på den lækre bane i Lundtofte hvor vi kun har gode minder fra.

Det er ikke mange måneder siden, at vi vandt med 1-0 her så forventningerne var store.

Men det var et tændt Lundtofte hold der var klar til deres første kamp i Serie 1. Allerede efter 2. min. var de fri og Smørums glimrende målmand Kim Ziegler klarede flot. Vi var ikke rigtigt klar i denne fase af kampen og helt galt kunne det være gået i det 12. min. Her fumlede vi i forsvaret og to Lundtoftespillere tonsede mod mål og scorede - troede de. Men på en eller anden måde så havde den ene åbenbart ramt bolden og så tog den anden over….og heldigvis dømte dommeren offside.

Det var som om vores spil ikke rigtigt hængte sammen. Når vi endelig havde bolden så smed vi den hurtigt væk. Der var tilløb til noget, men det var Lundtofte der kom foran i det 23. min.

En bolden i dybden betød en fri spiller og han sendte den utageligt i mål ved den ene stolpe.

Nu vågnede vi endelig op og da Spirrevippen Jacob Lind havde et godt forsøg lige inden pausen så lovede det godt.

Men fodbold er nogen gange uretfærdigt. Vi havde overtaget spillet og på en omstilling, hvor forsvaret igen ikke så for godt ud, fik en Lundtoftespiller frit løb mod mål og denne gang var der ikke offside og så var vi bagud med 2-0.

En spand kold vand i hovedet på knægtene. Der blev rokeret rundt og igen kom Wire på banen – og igen gjorde han en forskel. Han starter nok inde næste gang…..

Det var som om alle nerver var kastet overbord og nu blev der moset på. Som cheftræner Jan Zirk sagde bagefter at lykkes det ikke med flydende spil så kan der kæmpes – og det blev der.

Det første våben er Thommas Henriksen – eller ”Hightower” som han blev kaldt da han spillede på etteren – han er nu blevet 38. år.

Et hjørnespark til os og glem alt om smarte kombinationer. Send en høj bolde ind og se hvad der sker. Beck sparkede en høj bold ind – ”Hightower” på hovedet – ikke på mål, men mod bagerste stolpe hvor Søberg kom løbende til og headede den i mål.

Nu havde vi virkelig momentum. Og i det 66. min. blev Wire spillet fri, men vinklen blev for spids og målmanden reddede. Det gjorde han heldigvis ikke i det 74. min.

Igen flere dødboldsituationer. De blev ikke rigtigt clearet og der blev kæmpet om hver centimeter og heldigvis endte bolden hos Wire der resolut sparkede til bolden et stykker udefra og via den ene stolpe i nettet til 2-2.  

Nu ville dommeren også lege med. Vi havde stadigvæk momentum, men i det 83. min. fik ”Hightower” gult på et frispark på deres banehalvdel – vi synes det var lidt hårdt dømt. Vi troede nu at det sidste Lundtoftepres kom, men der var ikke rigtigt mere i dem.

Vi skulle nu leve på kontraer og den store chance kom i det 86. min. Spirrevippen Lind forfulgte en meget lang bold og Lundtoftemålmanden kendte åbenbart ikke hans hurtighed.

Uden for feltet blev der tacklet og bolden røg højt op i luften. Den landede ude hos Lind der fra en spids vinkel på en eller anden måde fik sparket til bolden – men desværre på stolpen – nøj hvor var det lige ved.

Til sidst var der mere brok og frispark fra begge hold og dommeren fløjtede kampen af.

Spillerne var lidt slukøret bagefter – så langt fra – så tæt på – havde den bold bare gået i mål….

Uanset hvad er det en fantastisk moral at komme igen når man er nede med 2-0. Det er noget vi kan tage med til den svære udekamp i Espergærde på lørdag.

Flere spillere gjorde sig umage – Thommas var påpasselig i forsvaret og Lind altid farlig på toppen – men igen vil jeg fremhæve Wire der kom ind fra bænken og gjorde en forskel – og så scorede han det afgørende mål så vi fik point med hjem.

Til sidst var der debut til en af vores egne drenge – Jonas Poulsen – der har været væk fra fodbolden i 6 år, men har fået lysten igen. Igen en ung spiller vi har store forventninger til.

Holdet var:

Målmand:   Ziegler
Forsvar:     Salo, Søberg, Thommas og Mortensen
Midten:      Svendsen, Tops, Lille Beck, Patrick og Otte  
Angreb:      Jacob Lind

Udskiftere:  Darholt, Wire og Jonas

Luk