Menu

Senior 2: Masser af modgang – men fantastisk holdmoral!

image
Peter Wagner
05. maj 2019 kl. 07:40
Jeg skal love for, at Phil Collins gamle sang ”Against All Odds” lige passede på kampen denne lørdag i Hundested.

Først og fremmest var modstanderen næsten allerede oprykkede Hundested og hertil kom, at Cheftræner Michael Bo Nielsen kunne mønstre ca. 9. spillere der ikke var skadet.

Ja – det er ikke en fejl. Skader, afbud, karantæne m.m. gjorde, at arbejdsbetingelserne virkelig var imod alle odds og da så ”BN” blev skadet under opvarmningen så var det næsten en umulig opgave.

Niki og Aqueel spillede med skader og 12. manden var veteranen og U15-træneren Cromwell – så det var virkelig op ad bakke.

Kampen skulle jo spilles og det viste sig hurtigt, at vi ville komme under pres, men at de bagerste i Hundested var til at tale med.

Det var ikke prangende fodbold i første halvleg og Hundested kom foran 2-0. Her troede vi vist alle, at nu kunne det gå rigtigt galt, men jeg skal love for at ballerne blev klemt sammen. Peter Stephansen fangede en bold fra deres forsvar og han sagde da tak for tilbuddet og sendte bolden i kassen til 2-1.

Halvlegen blev brugt fornuftigt og på trods af et par gule kort så var vi rigtigt med i spillet og have vel lige så mange chancer som dem.

Men de fik desværre scoret til både 3-1 og 4-1 midt i anden halvleg, men fik så en smidt ud med rødt kort.

Møller blev taget ud da han havde et kort i forvejen (og ikke var skadet) og nu kunne der ligeså godt satses. Hvad der skete ved jeg ikke, men Hundested blev rystende nervøse. Vi fik organiseret spillet og først fik indskiftede Cromwell scoret og herefter Anders Wagner og så stod det lige pludselig 4-3. Der var dog ikke mange minutter at løbe på.

Vi kløede på, men træerne vokser ikke ind i himlen og dermed blev det.

Men hvor var det flot at holde fanen højt og komme igen på denne måde. På trods af skadede spillere så gav kæmperne sig fuldt ud da der ikke var nogle at sætte ind – selvom der blev forsøgt med unge spillere, veteraner, Oldboyes og naboens kat, men vi spillede med dem vi havde og de fightede så det var en fryd.

Og det er nok en af de dage, hvor man som klubmand kan være en lille smule stolt af gutterne der spillede fair og bl.a. ikke lod sig slå ud af en ikke helt fair dommer der sendte en af vores spillere ud i ti minutter for hands, mens de ikke fik noget for den samme forseelse.

Men flot af drengene og så må vi håbe, at flere af de skadede spillere bliver klar igen til næste weekend på Sydbank Arena så vi også kan have udskiftere med.

StillingSerie 1 • Pulje 1

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 Hundested IK 22 17 1 4 52
2 Lundtofte Boldklub 22 12 7 3 43
3 VB 1968 22 13 1 8 40
4 LSF 22 11 5 6 38
5 Gladsaxe-Hero BK 22 10 5 7 35
6 Hørsholm-Usserød IK 22 10 4 8 34
7 BK Avarta 22 9 2 11 29
8 Espergærde IF 22 7 7 8 28
9 AB 22 6 6 10 24
10 Frem Hellebæk 22 4 9 9 21
11 Herlev IF 22 4 2 16 14
12 Fredensborg BI 22 3 3 16 12
Luk