Menu

Senior 2: Hvirvelvindsfodbold da senior 2 vandt 7-1!

image
Peter Wagner
07. april 2019 kl. 10:14
Jeg ved ikke om der er noget der hedder ”hvirvelvindsfodbold” – men jeg tager gerne æren for at have opfundet det! Det var nemlig som om en hvirvelvind indfandt sig på Sydbank Arena efter senior 1´s pauvre indsats for nu var underholdningsværdien helt anderledes.

Stormtropperne fra Smørum lagde fra start et enormt tryk på gæsterne fra Hørsholm. Der blev kombineret, spillet i dybden og over kanterne og modstanderne må havde følt sig som om de var i en vaskemaskine der centrifugeret.

Allerede efter 5. min. fik vi et straffespark som Peter Stephansen omsatte sikkert.

Og drengene fortsatte. Det ene angreb efter det andet blev smidt lige i hovedet på den stakkels Hørsholmkeeper og efter 19. min. tryllede Tommy Vu på kanten – trak ind i feltet og sparkede bolden på stolpen. Returen røg ud til Marc ”Altid-På-Pletten” Lind (hold op hvor er det fedt at kunne skrive det igen!!!) og så stod det 2-0.

Nu var centrifugen slut, men så fik de bare en tur i tørretumbleren! På to mål af Soelberg så stod det 4-0 - og der var ikke spillet mere end 25. min.

Nu var der fred og ro – måske for roligt for Hørsholm fik reduceret til 1-4 på et straffespark.

Og sådan fortsatte det i anden halvleg. En lang bold blev spillet til Tommy Vu og han kom desværre lidt langt ud alene med keeperen. Men sørme om han ikke fra en meget spids vinkel fik sparket bolden i kassen til 5-1.

Herefter blev Peter Stephansen blev spillet i dybden og helt fri med målmanden spillede han uselvisk bolden til Patrick der sagde tak for tilbuddet og hvis Hørsholmspillerne havde den mindste tro på et eller andet blev den fjernet her.

Og så til en rigtig ”frækkert”. Nej – det var ikke da Steen i pølseboden råbte ”om der var nogen der vil have pølse” , men da Holden lige over midten trykkede af.

Hvis det havde været min ven lige bagved mig – i form af den gamle smørumangriber Per Henriksen så vidste vi alle den havde ramt klokketårnet på Smørum Kirke – men det var altså Holden der sendte en høj bold afsted og den gik rent faktisk i kassen! Kunst to gange på en dag på Sydbank Arena.

7-1 var en realitet og en rigtig god start på anden halvdel af sæsonen. Da Hundested tabte, så kan det nok være at der bliver kamp om pladserne. Med det spil kan det kun ende godt. Sjællandsserien for vores senior 2 er ikke langt væk……

StillingSerie 1 • Pulje 1

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 Hundested IK 22 17 1 4 52
2 Lundtofte Boldklub 22 12 7 3 43
3 VB 1968 22 13 1 8 40
4 LSF 22 11 5 6 38
5 Gladsaxe-Hero BK 22 10 5 7 35
6 Hørsholm-Usserød IK 22 10 4 8 34
7 BK Avarta 22 9 2 11 29
8 Espergærde IF 22 7 7 8 28
9 AB 22 6 6 10 24
10 Frem Hellebæk 22 4 9 9 21
11 Herlev IF 22 4 2 16 14
12 Fredensborg BI 22 3 3 16 12
Luk