Senior 2: Endestationen nået
Det har været en spændende rejse de sidste mange år, men vi må nok indse, at endestationen er nået! Endestationen er serie 2 næste år, men vi er ikke helt stået af toget…
Der er stadigvæk en mikroskopisk chance for overlevelse, men så skal Fru Fortuna vist være os nådige…
Det var virkelig et afbudsramt hold der denne søndag tog til Hundested – skader, karantæner, ferie, barnedåb, en der sov over sig og meget mere gjorde det hele lidt mere end besværligt.
Men kampen skulle jo spilles og sørme om vi ikke rent faktisk spillede en fornuftig kamp! Allerede efter 8. min. spil havde tilbagevendte Andreas Mørch et skud på mål, men lige i favnen på målmanden.
Hundested vidste vi var et fysisk hold der spillede på omstillinger. Vi skulle for gud skyld ikke gå i infight med dem – så vil vi tabe. Og det gjorde vi heller ikke.
I første halvleg flød kombinationerne rent faktisk rigtigt godt og det var os der spillede det flotte fodbold uden at blive rigtigt farlige.
I det 35. min. fik Spirrevippen Jacob Lind en lang aflevering fra de bagerste rækker og han røg der ud af. Men desværre nåede en forsvarer ned og så var vi lige vidt.
Hundested havde så absolut også deres at byde ind med, men de er ikke tekniske vidundere så mange bolde blev tabt i afslutningsøjeblikket.
Til gengæld fik vi en forrygende start på 2. halvleg. Igen en dyb bold til spirrevippen og denne gang svigtede han ikke, men satte bolden i mål! Vi levede!
Men det er et skrøbeligt hold når vi ikke har nogle af de rutinerede kræfter med til at holde på bolden. Vi stoppede med at spille bold og overlod unødvendigt initiativet til Hundested. Det var nu dem der havde momentum og i det 55. min. fik de et straffespark der blev omsat til en udligning.
Vi havde stadigvæk håbet om at komme tilbage, men det var dog Hundested der havde chancerne. Og i det 74. min. blev en sådan udnyttet. En lang bold blev spillet i dybden, men et stykke ud i vores venstre side.
Hvad der lige skete ved jeg ikke, men måske stod vi og nød solen. For lige pludselig knaldede han bolden i nettet i det lange hjørne – bum sagde det – 2-1.
De havde lige nøjagtigt det held som vi ikke havde og så er den ikke længere.
Vi kom aldrig rigtigt ind i den kamp igen og Hundested har nu store chancer for at kalde sig serie 1 hold efter vinterpausen.
Vi må nok en tur ned i serie 2, men det har været en spændende rejse. Vi må dog nok konstaterer, at vi ikke har den nødvendige klasse i øjeblikket til serie 1. Vi er for sårbare og er meget afhængig af, hvilke spillere vi får ned fra etteren. Får vi ingen ned har vi simpelthen ikke kvaliteten og det er så det.
Pudsigt nok er vi stadigvæk ubesejret hjemme, men ude – uha! Også det skal der arbejdes med og når turneringen er slut må vi evaluere på hvad der gik godt og hvad der skal rettes.
Det er ingen katastrofe så det er nu vi må stå sammen og se fremad – men som sagt – toget er ikke helt ved endestationen og bolden er rund…
Holdet var:
Målmand: Ziegler
Forsvar: Salo, Svendsen, Mortensen, Søberg og Thommas
Midten: Lind, Patrick og Otte,
Angreb: Frede
Udskiftere: Jonas, Nick og Wire