Senior 2: Champagnen åbent – Champagnebold i 3-2-sejr over BSF…og serie 1 kalder!
Så blev champagnen åbnet - serie 1 kalder!
Det blev en fantastisk slutning på ”champagnesæsonen” for holdet da vi endelig kunne fejre førstepladsen efter en god gang bold i Ballerup.
Allerede inden kampen var vi sikret oprykning - og førstepladsen – da de sidste to modstandere havde trukket sig. Men det skulle altså fejres med en sejr.
En utrolig varm dag havde set sin begyndelse til en gang morgenmad og efter dette var der afgang til Ballerup. På trods af 4-5 afbud var det et slagkraftigt hold vi kunne mønstre.
Der var en fantastisk stemning inden kampen og den fortsatte….altså efter nogen tid.
Til dagen havde BSF valgt et meget ungt hold og det blev en yderst seværdig kamp der blev spillet.
Fra starten skulle de to hold lige se hinanden lidt an, men på trods af godt spil så blev BSF en anelse farligere på de omstillinger de fik. I løbet af første halvleg gav det pote og de kom foran med 2-0. Uretfærdigt? Tja…. de var effektive – det var vi ikke!
Men utroligt nok så var der stadigvæk en god stemning i halvlegen og en tyrkertro på, at det skulle nok gå!
Cheftræner Michael Bo Nielsen ønskede mere offervilje og spillerne fulgte trop. Vi tromlede videre og det ene angreb efter det andet fulgte efter det andet mod Ballerupmålet. Ind var kommet den tilbagevendte Bertram og inden kampen havde vi aftalt, at når chancen bød sig så skulle alle standardsituationer udnyttes med de høje folk der var sat på banen.
Det gav resultat da BSF-målmanden ikke kunne holde et indlæg og Bertram pressede ham og fik bolden over stregen i to forsøg.
Vi havde nu fundet nøglen og vores hjørnespark var nu en farlig trussel mod BSF-målet. Vi fik udlignet til 2-2 efter et ”Mads Holden indlæg” og denne gang var det Drillon der kom foran målmanden.
Vi havde momentum og midt i halvlegen tryllede Patrick på venstrekanten og med et præcist indlæg til netop indskiftede Jonas Poulsen betød det en føring på 3-2.
Vi fortsatte og selvom Patrick fik gult havde vi masser af chancer til det afgørende fjerde mål, men det blev ved de 3-2.
En lang sæson er ovre med 18 sejre, 3 uafgjorte og kun et nederlag i efteråret taler sit tydelig sprog: En stensikker oprykning til serie 1 igen!
Holdet har en ubændig vindermentalitet og selvom vi er kommet bagud - og måske ikke spiller godt - så skal målene nok komme.
Så det var en flok glade drenge der på Terrassen i Smørum blev fejret med masser af champagne: Det nye mål er nu serie 2 mesterskabet og det starter med en semifinale på Sydbank Arena den 13. juni!
StillingSerie 2 • Pulje 2
Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
1 | LSF | 22 | 18 | 3 | 1 | 57 | |
2 | Taarbæk IF | 22 | 16 | 2 | 4 | 50 | |
3 | Rosenhøj BK | 22 | 13 | 5 | 4 | 44 | |
4 | Hundige BK | 22 | 11 | 5 | 6 | 38 | |
5 | Bagsværd BK | 22 | 11 | 3 | 8 | 36 | |
6 | BFA | 22 | 10 | 3 | 9 | 33 | |
7 | Måløv BK | 22 | 9 | 2 | 11 | 29 | |
8 | BSF | 22 | 9 | 2 | 11 | 29 | |
9 | Avedøre IF | 22 | 6 | 4 | 12 | 22 | |
10 | Mosede BK | 22 | 5 | 5 | 12 | 20 | |
11 | FC Ishøj | 22 | 4 | 1 | 17 | 13 |
|
12 | FC Albertslund | 22 | 2 | 1 | 19 | 7 |
|