Senior 2: Ærgerligt 2-1 nederlag til ”Young Guns” i Rosenhøj!
Afbud på afbud væltede ind i løbet af ugen så det var et noget anderledes hold Cheftræner Klaus Henriksen kunne stable på benene.
Så oddsene var måske ikke så gode, men kampen skal jo spilles.
Vi havde et godt kendskab til Rosenhøj der kun tabte med 3-1 til vores førstehold i pokalen så vi var advaret. Men Smørumdrengene gik på med vilje og gejst. Det var en meget lige kamp i starten af kampen og i det 10. min. skete der noget.
Et flot indlæg fra ”Drillon” blev mødt af Kaptajn Beck, men hans skud ramte desværre stolpen og så var vi lige vidt.
Det bølgede frem og tilbage og netmaskerne kom til at blafre i det 15. min. Desværre var det en meget lang bold fra en Rosenhøjspiller der ramte en fri spiller bagved vores bagerste kæde og angriberen tog den ned og satte den sikkert i mål bag den debuterende målmand Mark Munk – både Kim Ziegler og Charlie Bum-Bum var nemlig forhindret i at spille.
En spand koldt vand i hovedet på gutterne, men de gav ikke op. De kløede på og midtvejs i halvlegen kom så udligningen – og det var et klassemål.
Patrick tryllede på højerkanten og med venstrepoten lagde han den i bagrummet på Rosenhøjforsvaret - og forholdsvis langt udefra - mødte Kaptajn Beck bolden og med et fantastisk hovedstød satte han det sikkert i nette – tæt på krydset.
Vi fik nu i 2. halvleg en lille smule modvind imod os, men det skulle vise sig at være en fordel. Dog skal vi lige forbi det 50. min. Her lagde Rosenhøj et højt pres og de fik bolden erobret i vores højre side. Rosenhøjspillerne trak på tværs af banen og ingen gik imod ham. Da han kom helt ind i den lille bue trykkede han af og bolden strøg utageligt i mål bag Munken.
To chancer/skud – to mål! Sådan er fodbold. Og rent faktisk fik Rosenhøj ikke flere chancer i den kamp selvom de måske med rette kunne føle sig snydt for et straffespark.
Nu overtog vi hele spillet – og jeg mener hele spillet. Om det var fordi Rosenhøj bare ville parkere ”bussen” ved jeg ikke, men nogen gange stod de ti mand i boksen og der var derfor meget lidt plads at spille på.
Vi forsøgte og forsøgte. Frispark, hjørnespark, skud, finter, men lige meget hjalp det. Tættes på var Patrick da han tordnede bolden på indersiden af stolpen, men det var altså dagen hvor ”Young Guns” skulle stoppes.
Det er ingen katastrofe da vi nu mangler alle de hold der ligger under os. Det ser ud til at der er meget stor forskel på kvaliteten i rækken, og med en masse spillere der i næste weekend kommer tilbage, så ser det fornuftigt ud.
Der var mange der spillede godt i dag, men jeg vil nævne Darholt der bare bliver bedre og bedre. Han er i gang med en forrygende udvikling. Og så alle de meget unge spillere der bare klør på: De er virkelig et ungt hold – i dag med lidt hjælp fra "Kraghen..."
StillingSerie 2 • Pulje 2
Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
1 | LSF | 22 | 18 | 3 | 1 | 57 | |
2 | Taarbæk IF | 22 | 16 | 2 | 4 | 50 | |
3 | Rosenhøj BK | 22 | 13 | 5 | 4 | 44 | |
4 | Hundige BK | 22 | 11 | 5 | 6 | 38 | |
5 | Bagsværd BK | 22 | 11 | 3 | 8 | 36 | |
6 | BFA | 22 | 10 | 3 | 9 | 33 | |
7 | Måløv BK | 22 | 9 | 2 | 11 | 29 | |
8 | BSF | 22 | 9 | 2 | 11 | 29 | |
9 | Avedøre IF | 22 | 6 | 4 | 12 | 22 | |
10 | Mosede BK | 22 | 5 | 5 | 12 | 20 | |
11 | FC Ishøj | 22 | 4 | 1 | 17 | 13 |
|
12 | FC Albertslund | 22 | 2 | 1 | 19 | 7 |
|