Senior 2: 5 gyldne minutter – og vi er nr. 1!
Dagens modstander var vennerne fra BFA – eller Ballerup Fodbold Alliance – en sammenlægning mellem Lundegården og Grantoften.
Det var igen en flok ”Young Guns” cheftræner Klaus Henriksen kunne sende på banen og i optakten fik spillerne at vide, at hvis de vandt var det førstepladsen der kaldte.
Så det var en flok tændte Smørumdrenge der gik på banen – men det var BFA også.
Det blev en lidt mærkelig kamp – eller de to halvlege var meget forskellige. BFA var nemlig et hold der gerne vil spille fodbold. Og det er jo det vi er kendt for så det blev en 1. halvleg af meget høj kvalitet under svære betingelser. Bolden blev fra begge hold spillet rundt og derfor stod de godt til hinanden.
Havde BFA kendt deres besøgstid kunne de godt været kommet foran i 1. halvleg, men de kunne ikke rigtigt finde målet så det blev ved de 0-0.
Vi havde vel ikke rigtigt nogle store chancer selvom der var tilløb hertil, men hvad gør det når kampen totalt ændrede karakter i 2. halvleg.
Smørumdrengene havde brugt pausen fornuftigt og i de første fem. min. skete der virkelig noget.
I det 46. min. gav et højt pres en retur lige udenfor feltet og her kom Mørch stormende til og satte den i nettet.
Knap var bolden givet op før vi fik et hjørnespark. Det tog indskiftede Rich sig af og den skruede han direkte i mål og så stod det 2-0.
Tjaa….bolden var igen givet op og bolden blev drevet frem af banens bedste spiller – Kaptajn ”Tops”. Han nåede helt ind i feltet og lige inden han skulle skyde blev han hægtet og straffesparket omsatte ”Drillon” i mål. 3-0 på fem min. og game over.
Nu bølgede spillet frem mod den stakkels BFA målmand der dog tog alt hvad der kom. En del flere mål kunne der nok ikke være indvendt noget imod, men som tiden skred frem var alle tilfredse.
Nu ville dommeren også være med. Han fik sendt et par gule kort af sted og nu blev det gode spil til lidt frustration for begge hold.
I den sidste del af kampen kom BFA mere med i spillet og fik reduceret kort før tid, men en sikker sejr var i hus – og dermed førstepladsen.
Flere spillere gjorde sig bemærket, men det mest betryggende er, at trænerteamet har fået holdet til at fungerer. ”Krelle” var med i dag da han var forhindret i går på etteren og det er dejligt at se hvor let en så god en spiller bare glider ind.
Men det er i forsvaret jeg finder de bedste på dagen. Som jeg skrev var det ”Tops” klart bedste kamp i år, men også Søberg og Darholt satte vel ikke en fod forkert.
Ingen faldt ved siden af og nu har vi to kampe tilbage. Vi har BSF næste weekend og Ishøj til sidst. Hvis de vindes så er vi nr. et når julen står for døren.
Kampen mod FC Albertslund er aflyst og vi får her de tre point da holdet er blevet udelukket. Det bliver spændende at se hvad det kan blive til her i oktober.
StillingSerie 2 • Pulje 2
Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
1 | LSF | 22 | 18 | 3 | 1 | 57 | |
2 | Taarbæk IF | 22 | 16 | 2 | 4 | 50 | |
3 | Rosenhøj BK | 22 | 13 | 5 | 4 | 44 | |
4 | Hundige BK | 22 | 11 | 5 | 6 | 38 | |
5 | Bagsværd BK | 22 | 11 | 3 | 8 | 36 | |
6 | BFA | 22 | 10 | 3 | 9 | 33 | |
7 | Måløv BK | 22 | 9 | 2 | 11 | 29 | |
8 | BSF | 22 | 9 | 2 | 11 | 29 | |
9 | Avedøre IF | 22 | 6 | 4 | 12 | 22 | |
10 | Mosede BK | 22 | 5 | 5 | 12 | 20 | |
11 | FC Ishøj | 22 | 4 | 1 | 17 | 13 |
|
12 | FC Albertslund | 22 | 2 | 1 | 19 | 7 |
|