Senior 2: 4-4 ude mod BFA i besynderlig kamp! Champagnen lagt på køl…

Der var igen rykket rundt på tropperne og vi vidste at BFA vil komme med en masse fysik – og det gjorde de så! De kom foran i begyndelsen af kampen og heldigvis fik vi udlignet da Spirrevippen Jacob Lind rundede målmanden og scorede.

Det havde jeg fået at vide, da en af spillerne havde glemt sin kamptrøje så den måtte jeg hente.

Heldigvis løb BFA lidt trætte og vi kom mere med i kampen. Vi producerede en del chancer, men de blev desværre brændt.

Trænerduoen satte fra start af anden halvleg Drillon på banen og det skulle vise sig at være en god ide. Han startede ude da han slet ikke har trænet, men det kan man kalde en joker.

Et lille stykke inde i 2. halvleg, blev han spillet fri et stykke ude trykkede han af. Bolden ramte stolpen og heldigvis stod spirrevippen hvor han skulle og så stod det 2-1. Det gode spil fortsatte og nu var det Drillon der nød godt af de andres spil og så stod det 3-1. Og der var ca. 25. min igen.

Men af en eller anden grund så troede vi altså at nu kunne vi godt slå op i banen. Intet hang sammen og inden vi havde set os om havde vi lukket tre mål ind og med 8. min. tilbage så det sort ud.

Vi pressede på og BFA kæmpede det bedste de havde lært. Store chancer blev brændt og vi var allerede ved at indstille os på et nederlag. Men nu var der det med jokeren. På kampens allersidste spark satte Drillon foden på og vi fik 4-4.

Umiddelbart ikke sådan noget vi kunne bruge til noget, men hvis vi havde fået alle tre point var vi sikret 1. pladsen. Vi har flere kampe til at få det til at ske – og så skal det da lige nævnes, at det er meget, meget sandsynligt at nr. 2. også ryger med op.

Men nu til det besynderlige – eller måske komiske. Normalt kommenterer jeg ikke dommeren, men det må gøres her. Det skal siges, at der var ingen der drog nogen fordel af det, men hold da op! Han havde nemlig besluttet sig for at offsidereglen ikke skulle benyttes den 20. maj! Det galt begge veje – så der var frit løb.

Ydermere synes han også, at frispark kun skulle dømmes en gang i mellem – og det var sjældent. I starten var alle en lille smule forundret, men til sidst stod alle og grinede. Det var lige før vi hver gang skulle spørge ham om hvad han dømte – og hvad vej – for det var der ingen der vidste.

Nå - men set over hele kampen var resultatet vel godt nok – vi kunne have lukket kampen tidligere – men vi fik altså også udlignet på det sidste spark….