Senior 1: Taktisk genistreg gav 4-3 sejr over FA2000 i forrygende kamp!
Tabte vi ville vi være ti point efter og vi kunne så igen spille om kejserens skæg i foråret.
Ydermere var Scott ude med en skade så der skulle rokeres om, men som overskriften siger, havde trænerstaben og cheftræner Kim Kjærsgaard lavet lidt af en genistreg. Da Larsen var tilbage så satte de ham på venstrekanten og Søberg forblev på backpladsen. Holden fik så højrekanten og Gransee var sat helt i front på bekostning af Frederik. Og det skulle de ikke fortryde!
Vi kom i gang og lad det være sagt med det samme: Første halvleg blev vel nok den bedste vi har spillet i mange år – også set i lyset af, at FA2000 har lavet 35 mål og vundet deres sidste 7 kampe.
Kombinationerne flød i en lind strøm og simpelthen ALLE steppede op og bidrog til festen. Der skulle gå lidt tid før vi fik scoret. Holden fik bolden lige over midten og lagde en præcis aflevering til Gransee igennem TO FA2000 kæder og da han modtog den rundede han keeperen og så stod det 1-0 efter 25. min.
Og drengene fortsatte. På dette tidspunkt kunne FA2000 ikke være med spillemæssigt, men på dødboldene…..
De fik tre hjørnespark der alle blev lagt tæt under mål og kun en herodisk indsat af forsvaret og Tigeren Bjerregaard i kassen forhindrede en scoring – hvilket nok heller ikke ville være helt fortjent.
I stedet for fik vi et godt opspil i det 38. min. Bolden blev spillet på tværs til spirrevippen Jacob Lind der først afdriblede en spiller og kom ind i feltet. Og så kom kampens anden genistreg. Han sendte et behersket ”curlet” skud afsted og den sad helt utageligt oppe i trekanten. ”Barca” sad ved siden af mig og fortalte, at i gamle dage da vi spillede hed det altså en ”Papegøje”!
Desværre kunne drengene ikke nyde det ret længe da FA2000 kom frem på banen og lidt udenfor feltet fik de sparket bolden i kassen til 2-1 kort før halvlegen.
Der var lagt lidt tid til og her fik vi så den første gave. En lidt ufarlig situation i FA2000 bagerste rækker gave en alt for kort tilbagelægning og her smuttede banens suverænt bedste spiller Gransee imellem og han satte bolden mellem benene på deres målmand til en pauseføring på 3-1 i den vel nok bedste halvleg jeg kan huske.
Vi vidste, at FA2000 ville komme ud med 120 i timen så det skulle vi udnytte. Kristian Larsen og Gransee tryllede lidt på venstrekanten i det 49. min. Her blandede Holden sig så og det samspil gav Holden en mulighed som han køligt sparkede i kassen.
Det med at placere Holden på kanten gav bonus. Og jeg vil mene, at denne kamp var hans klart bedste i den hvide trøje. Lagde op til det første mål og scorede selv. Fordelte spillet glimrende så klart en af de bedste i dag.
Efterfølgende havde vi chancer til flere mål, men nu satsede FA2000 alt. Og det gav pote. Først i det 53. min. hvor vi blev overspillet og dernæst i det 58. minut næsten efter samme opskrift og nu var der kamp – 4-3 og lidt over en halv time igen.
Men så kom den anden gave. Jeg ved ikke rigtigt hvad der skete, men dommeren fløjtede. Han havde åbenbart set en FA2000 spiller lave et eller andet han ikke måtte – så han fik rødt kort! Tror nok han slog ud efter Dennis Lind, men jeg er ikke helt sikker.
Det betød mere plads og uden at blive helt farlige så var vi nok mest på bolden. FA2000 sendte den ene bold frem efter den anden, men drengene stormen af.
Så det var en meget stolt træner der kunne tage imod bagefter. Hvad han sagde efter kampen kan du se på Facebook hvor jeg har lagt hans analyse m.m. op.
Bedste mand på banen var klart Gransee. Han lavede to mål og var med i det meste. Han drev virkelig gæk med FA2000 og kunne med lidt held nok have scoret et par stykker mere.
Holden fik jeg nævnt, men hele forsvaret skal nævnes her på trods af tre mål. Bjerregaard og Søberg gjorde det fortrinligt, men både Dennis Lind, Jacob Lind og ”KG” spillede måske deres bedste kamp i år – det var utroligt hvad de kom på tværs af.
Weiss, ”Molle”, Thomsen (så længe han var med) og Larsen gjorde det fantastisk og til sidst ”Benja” der kom ind for Thomsen faldt godt ind i spillet.
En kold, men dejlig, lørdag på Frederiksberg var slut og vi fik genetableret spændingen inden sidste runde på lørdag og den tiltrængte vinterpause.
Gule Kort: ”Benja”
Kampen i tal:
0-1 25. min. 0-1 Gransee
0-2 38. min. 0-2 Jacob Lind
1-2 40. min. 1-2 FA2000
1-3 45. min. 1-3 Gransee
1-4 49. min. 1-4 Holden
2-4 53. min. 2-4 FA2000
3-4 58. min. 3-4 FA2000
Opstilling:
Målmand: Bjerregaard
Forsvar: Dennis. ”KG”, Jacob Lind og Søberg
Midtbane: Weiss, Thomsen (ud 41), Holden (ud 90), Larsen og ”Molle”
Angreb: Gransee (ud 90)
Bænken: ”Benja” (ind 41), Solberg (ind 90) og Frederik (ind 90)
StillingHerre-DS • Pulje 2
Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
1 | FA 2000 | 27 | 17 | 4 | 6 | 55 | |
2 | KFUM BK, Roskilde | 27 | 12 | 11 | 4 | 47 | |
3 | B 1908 | 27 | 14 | 5 | 8 | 47 | |
4 | LSF | 27 | 13 | 7 | 7 | 46 | |
5 | TFC Odsherred | 27 | 10 | 10 | 7 | 40 | |
6 | Allerød FK | 27 | 9 | 5 | 13 | 32 | |
7 | Union | 27 | 8 | 7 | 12 | 31 | |
8 | Fremad Valby | 27 | 7 | 7 | 13 | 28 | |
9 | Ishøj IF | 27 | 6 | 8 | 13 | 26 | |
10 | Kastrup Bk. | 27 | 5 | 4 | 18 | 19 |