Menu

Senior 1: Sorte skyer over Smørum – 4-0 kollaps i Allerød!

image
Referat: Peter Wagner - Foto: Jørgen Steen Jensen
12. juni 2016 kl. 09:03
HVAD SKETE DER LIGE DER??? Showdown i Allerød...

Som cheftræner Kim Kjærsgaard sagde efter kampen i omklædningsrummet: ”Det var et kollektivt kollaps – jeg er rystet”.

Nogen gange er der kampe hvor tingene bare ikke vil lykkes og det må vel være forklaringen på et fortjent 4-0 nederlag til allerede nedrykningsdømte Allerød. Hvorfor de lige var så tændte og vi ikke var, er det store spørgsmål. Måske var det varmen? Måske at vi tog for let på tingene? Det er der nok ingen der ved….

Det startede ellers OK. Allerede efter 3. min. gav gode kombinationer en helt fri Riise, men hans skud var ikke nogen reel opgave for målmanden.

Omvendt fik det tændte Allerødhold en omstilling umiddelbart herefter og her måtte Jaguaren i målet – Kim Ziegler - finde en redning frem. Så var vi advaret.

Men allerede i det 16. min. kom så det første missil. I vores forsvar blev der lavet frispark (?) mod en Smørumdreng, men det blev ikke dømt. En Allerødspiller opsnappede bolden og efter nogle træk sparkede han bolden i utageligt i nettet.

Nu troede vi at drengene ville vågne op. ”Benja” blev sendt af sted over kanten og kom tæt under mål, men han fandt ikke rigtigt Marc ”Altid-På-Pletten” Lind og så ebbede det ud.

Vi havde stadigvæk lidt spil, men i det 31. blev vi virkelig sat under pres. Et hjørnespark blev sendt indover og ud kom Jaguaren. Desværre for ham og holdet var det en Allerødspiller der satte hovedet på og så stod det 2-0.

Nu skulle der tryk på. Og rent faktisk spillede vi godt i 8-10. min. Det betød et godt opspil og sørme om bolden ikke landede for fødderne af ”Messi”, men hans fantastiske afslutning ramte stolpen – og så var vi nok klar over at vi ikke lige havde dagen.

Nu skulle der satses. Vi gik over til en 3-5-2 og det blev en MEGET underholdende 2. halvleg – hvis man altså ikke lige var fra Smørum….

Den ene chance efter den anden – og til begge hold – gjorde, at der snildt kunne være scoret 9-10 mål i denne halvleg – så begge hold havde chancer til det helt store målorgie.

  • 48. min.: ”Molle” i dybden – alene med målmanden der redder 
  • 52. min.: ”Molle” frispark lige over 
  • 55. min.: ”Benja” i dybden – alene med målmanden, men afslutning lige på 
  • 60. min.: Allerød alene med Jaguaren – han redder 
  • 65. min.: Allerød alene med Jaguaren – han redder 
  • 68. min.: Allerød alene med Jaguaren – han redder 
  • 75. min.: Indlæg og Jaguaren igen i fuldlængde – hjørne 
  • 77. min.: 3-0. Overlap og game over. 
  • 85. min.: Peter alene, men målmanden redder igen 
  • 86. min.: 4-0. Allerødspiller i dybden – Jaguaren frem, men følt lob og i mål. 
  • - og så har jeg nok glemt en masse...

Hvad er der så gået galt?
Her er min helt subjektive analyse som du kan være uenig eller enig i.

Først og fremmest fik vi slet ikke presset modstanderen nok. Det var som om kæderne ikke rigtigt hang sammen så når tre arbejdede så var der ingen anden bølge til at bakke op.

En af de ting der blev snakket om på lægterne var, at da vi kom bagud så var der ingen der ”hidsede” sig op og fik hanket op i de andre. Det var som om at gassen gik lidt af ballonen.

For det tredje – som Kim også påtalte – så var pasningsspillet ikke i orden. Alt for mange lette bolde blev tabt og Allerødforsvaret var absolut til at tale med.

Og så det altafgørende: Vi kan ikke lave mål. En pudsig ting er følgende: En gylden regel er at komme over kanterne og så lave et indlæg – det gjorde vi så. Rigtigt mange gange kom vi over kanterne – og rent faktisk kom vi langt ned af banen – og ind i feltet. MEN: På min blok står der at vi ti gange kom bagom deres forsvar – MEN IKKE EN ENESTE GANG RAMTE VI EN HVID SPILLER!!!!

Det er da tankevækkende. Hvis vi havde en af de dage hvor tingene lykkedes så kunne vi have lavet masser af mål.

Men OK: Det var en kamp som nok hurtigt kan glemmes. Vi har nu kun en kamp tilbage: Og det er næste søndag hvor vi møder Herlev – og de spiller for oprykning! Men det gjorde Avedøre også i sidste weekend så mon ikke vi løser den opgave?

Men sorte skyer trækker sig over Smørum Park og med et nederlag kan vi havne i fedtefadet... 

Gule kort:  Marc Lind, Emil og Riise

Opstilling: 

Målmand: Kim
Forsvar:  ”KG”, ”JJ ”, Søberg og Svendsen (ud 46)
Midtbane: ”Molle”, Riise (ud 66), ”Benja”, ”Messi” og Emil
Angreb: Marc (ud 80)
Bænken: Scott (ind 46), Peter (ind 66) og Jacob Lind (ind 66

Luk