Senior 1: Sikker sejr over Valby på 1-0
Optakten
Træningen i løbet af ugen havde ikke været optimal, men heldigvis var diverse spillere blevet klar igen efter sygdom m.m. Tilbage fra endt ferie var også Løven i Kassen Bjerregaard samt Fisch i forsvaret.
Til gengæld var der gensyn med en forhenværende superligaspiller på Fremad Valbys hold – nemlig Cesar Santin der i en alder af 38 år nu tørner ud for Valbyholdet. Han er vist nok den spiller der har scoret næst flest mål i superligaen så vidt jeg har fået oplyst.
På taktikmødet fortalte Kim K at det var vigtigt at holde nullet og så tage den der fra. Det plejer nu ikke at være et problem da der i de sidste syv kampe kun er gået to mål ind og vi stadigvæk har rækkens bedste forsvar. Som Bjerregaard og jeg talte om efter kampen så er der en tro på at vi nok skal holde modstanderne fra at score og det gjorde de så….
Kampen – 1. halvleg
Det startede som lyn og torden – altså set med Valbybriller. Efter to minutter var der en rigtig gang ”kluddermor” i vores felt, men heldigvis så blev det til et målspark.
Herefter tog Smørumdrengene over. Første rigtige chance kom efter 12. min. da en af kampens spillere – Mathias Beck – blev spillet fri, men hans skud fra en spids vinkel blev pareret af deres keeper.
På dette tidspunkt spillede vi rigtig, rigtig flot fodbold. Bolden blev spillet rigtigt rundt og vi kom også til chancer. I det 17. min kom Scott over kanten og han fik spillet den på tværs til Alexander Beck der – hårdt presset – fik sparket tværbolden over mål.
Men vi sad på spillet.
Umiddelbart efter var den gal igen i deres venstreside, Denne gang var det Weiss som spillede Spirrevippen Jacob Lind helt fri, men igen blev vinklen for spids og målmanden fik reddet. Jacob spillede i øvrigt en rigtig fin kamp og deres back må være helt rundtosset….
Valby var ved at være møre – nu måtte den scoring snart komme…..og der var jo en halvleg endnu.
Kampen – 2. halvleg
Halvlegen startede let mere ”blødt” end 1. halvleg. Nu var det mere forsvaret der tog over og der blev lukket totalt af. Og dog.
I det 56. min. fik Valby rent faktisk en chance, men Løven i kassen fik afværget.
Så omkring det 70. min. skete der en del - alt sammen inden for to min.
Først blev Bornholmereexpressen ”Benja” sat på banen. Der havde han være i ca. 15. sekunder - så fik han gult. Vi fik erobret bolden og ”Expressen” kom op i omdrejninger. Han fik på en eller anden måde spillet bolden ind i feltet til Mathias Beck der blev nedlagt – og så var der straffespark.
Det tager ”EK” sig af, men om det var fordi det var søndag han brændte ved jeg ikke, men bolden leder de stadigvæk efter på kirkegården i Smørumovre….
Nu er det så vi lige på linierne så på hinanden – er det en af de dage hvor vi spiller fantastisk, men ikke kan score?
Heldigvis er svaret nej. Et mønsterangreb blev afsluttet efter at en anden af kampens spillere – Alexander Beck – kom over kanten og hans præcise indlæg blev i det 82. min mødt af…..ja – ”Bornholmerexpressen” og 1-0 sejren var i hus!
Der skete ikke så meget til sidst og det var også en glad træner der tog imod. Stoltheden lyste ud af ham og han roste drengene for en rigtig god kamp på et højt niveau. Dog kunne vi andre måske nok havde ønsket os, at de havde scoret lidt tidligere, men hvad – vi er delt etter efter at første runde er afsluttet – nu vender bøtten og Herlev kommer på besøg næste lørdag.
Kampen i tal:
1-0 82 min. ”Benja”
Gule kort: ”Benja” og Fisch
Opstilling:
Målmand: Bjerregaard
Forsvar: ”KG”, Fisch og Søberg
Midtbane: Thomsen, A. Beck, Weiss (ud 79), Jacob og ”EK”
Angreb: Mathias (ud 86) og Scott (ud 66)
Bænken: ”Benja” (ind 66), Holden (ind 86) og Jegind (ind 79)
Senior 2 – B1973
”Young Guns II” skulle tilbage på vindersporet – og det kom de!
Det er altid underholdende når de spiller og dagens kamp var ingen undtagelse. B1973 har altid voldt os en del problemer, men efter at Soelberg og Marc ”Altid-På-Pletten” Lind havde scoret i første halvleg så åndede alting fred og idyl.
Men nu ville dommeren også være med. Han begyndte at dele en del gule kort ud – til os. Så vi var nede på ni mand, men så er det godt vi har Tommy Vu. Ene mand afdriblede han en hel masse spillere og sparkede bolden i kassen. 3-0. Megaflot mål.Uheldigvis fik B1973 scoret lige efter. Vi fik flere kort, men red stormen af.
De sidste ti min. kunne vi havde lavet rigtigt mange mål, men bolden ville ikke ind. Ikke før i overtiden da Danny fik afsluttet et flot angreb og de 4-1 stod ved magt.
Resultaterne magede sig således at vi igen er på 2. pladsen efter rækkens suveræne tophold fra Hørsholm.
Men dette unge hold gør det fantastisk og har et gå-på-mod og attitude om at det ”går nok alt sammen”.
Det bliver spændende at se hvordan det hele udvikler sig og vi glæder os allerede til næste weekend.
StillingHerre-DS • Pulje 1
Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
1 | KFUM BK, Roskilde | 14 | 9 | 4 | 1 | 31 | |
2 | LSF | 14 | 8 | 3 | 3 | 27 | |
3 | BSF | 14 | 6 | 6 | 2 | 24 | |
4 | Køge Nord FC | 14 | 6 | 4 | 4 | 22 | |
5 | Fremad Valby | 14 | 6 | 2 | 6 | 20 | |
6 | Taastrup FC | 14 | 6 | 1 | 7 | 19 | |
7 | Allerød FK | 14 | 4 | 6 | 4 | 18 | |
8 | IF Skjold Birkerød | 14 | 3 | 3 | 8 | 12 | |
9 | Tårnby FF | 14 | 3 | 2 | 9 | 11 | |
10 | Herlev IF | 14 | 1 | 5 | 8 | 8 |
StillingSerie 1 • Pulje 1
Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
1 | Hørsholm-Usserød IK | 11 | 9 | 1 | 1 | 28 | |
2 | LSF | 11 | 7 | 0 | 4 | 21 | |
3 | VB 1968 | 11 | 6 | 2 | 3 | 20 | |
4 | AB | 11 | 6 | 1 | 4 | 19 | |
5 | Espergærde IF | 11 | 6 | 1 | 4 | 19 | |
6 | FC Rudersdal | 11 | 4 | 4 | 3 | 16 | |
7 | BK Avarta | 11 | 4 | 2 | 5 | 14 | |
8 | Virum-Sorgenfri | 11 | 4 | 2 | 5 | 14 | |
9 | Værløse | 11 | 4 | 2 | 5 | 14 | |
10 | Brøndby | 11 | 3 | 0 | 8 | 9 | |
11 | B. 1973, Herlev | 11 | 2 | 2 | 7 | 8 | |
12 | Gladsaxe-Hero BK | 11 | 1 | 3 | 7 | 6 |