Menu

Senior 1: Så kom foråret – sejr over Union!

image
Tekst: Peter Wagner / Foto: Jørgen Steen Jensen
30. marts 2019 kl. 20:59
På denne første rigtige forårsdag - med omkring 20 grader i solen - fik Smørumdrengene endelig den første sejr i år. Spillet var ikke så prangende som sidste weekend hvor vi tabte, men hvad gør det når der køres en 2-0 sejr hjem.

Optakten
Der skulle trylles lidt med holdopstillingen da der fra sidste weekend var tre spillere væk: Aske var til bryllup samt Dennis Lind og ”Benja” i karantæne.

Men kortene blev blandet godt og ind i startelveren kom ”JJ” og Holden så bredden er på plads – og så et meget vellykket comeback – herom senere.

1. halvleg
På kunsten i Tingbjerg viste drengene fra starten at de ville noget. Allerede efter et par minutter kom den første chance, men den blev brændt. Men vi på lægterne havde en rigtig god fornemmelse – og vi blev ikke skuffet – jo – måske lidt.

Vi satte os fuldstændig på kampen og det var ikke meget at Union kom frem til. Det ene angreb efter det andet bølgede ned mod Unionmålet og i det 13. min. skete der noget. Beck blev spillet fri på kanten – han spillede igen en fremragende kamp – og med et hurtigt rush kom han til baglinien og lagde bolden på tværs til en fremstormende Gransee og så stod det 1-0.

Og sådan fortsatte det og havde drengene kendt der besøgelsestid så kunne vi havde lavet rigtigt mange mål.

Bl.a. i det 39. min. hvor Gransee blev spillet helt fri med målmanden – han tog fornuftigt trækket udenom ham, men det blev for langt. Han nåede dog bolden på baglinien og lagde den tilbage til spirrevippen Jacob Lind og hans knaldhårde skud prellede desværre af på stolpen.

Umiddelbart efter var det krigeren Jegind der var alene med keeperen, men også han brændte den store chance.

2. halvleg – (Fra det 45 min. til 65 min.)
Jeg håber ikke vi skal tilbage til de ”berømte 10 min. efter pausen”- syndrom for det var to forvandlede hold der kom ud efter pausen. Union lagde pres på og vi kunne ikke sætte tre afleveringer sammen. Kim Kjærsgaard kaldte det efter kampen ”et kludetæppe” – hvilket nok er meget rammende.

Her skal vi til gengæld takke forsvaret for rent faktisk kom Union ikke til de helt store chancer. Martin Fisch spillede en fremragende kamp – man-of-the-match efter min mening – det samme gjorde kaptajn ”KG” godt flankeret af superbacken ”JJ” der ser ud til endelig er kommet over sine skader.

Jeg vil også gerne her nævne ”Bjerre” i kassen. Tror ikke han lå ned en eneste gang, men Union levede meget på høje indlæg. Deres indkast var bedre end deres hjørnespark, men HVER gang gik ”Bjerre” frem og tog den sikkert – megavigtigt så modstanderne blev holdt fra tilfældige scoringschancer.

Men organiseringen – uha – den var ringe og vi kom til: ingenting.

Noget måtte der ske – og det gjorde der så!

2. halvleg – (fra det 60 min. til det 90 min.)
Trænerteamet havde to jokere i ærmet. Ind kom først ”EK” der ikke havde spillet et min. i næsten syv måneder da han er blevet skulderopereret. Det var som om at tingene nu igen begyndte at fungerer. Generalen var tilbage og fik hurtigt sat styr på tingene og vi kom langsomt ind i kampen igen - og kom nu over midten.

Så til den anden joker – Martin Soelberg. Han blev skiftet ind og et angreb blev bygget op. Beck – hov der var han igen – drev bolden frem og spillede med en stikning Soelberg fri og på baglinien lagde han bolden fornuftigt tilbage til……”EK” der hamrede bolden i kassen med få minutter igen. The comebackkid slog til!

Sejren blev kørt hjem og det var en lettet træner der tog i mod.

Men hvad lærte vi så af denne kamp? Først og fremmest har vi et meget stærkt forsvar – og en bredde her som andre må blive misundelige på. Aske var væk og nu er Søberg også ved at være klar så det borger godt for fremtiden.

Vi får tre points – men det er lidt bekymrende at vi ikke scorer på de mange chancer vi har. Det må komme på et eller andet tidspunkt, men lad os nu nyde sejren og så se om vi ikke kan gentage succesen næste lørdag hvor vi endelig spiller hjemme på Sydbank Arena.

Gule Kort: ”KG”

Kampen i tal:
0-1 13. min. Gransee
0-2 87. min. ”EK”

Opstilling:
Målmand: Bjerregaard
Forsvar: ”KG”, ”JJ” og Fisch
Midtbane: Weiss (ud 87), Thomsen, Holden (ud 60), Beck, Jacob og Gransee (ud 80)
Angreb: Jegind (ud 87)
Bænken: ”EK” (ind 60), Soelberg (ind 80) og Tommy Wu (ind 87)
 

StillingHerre-DS • Pulje 2

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 FA 2000 27 17 4 6 55
2 KFUM BK, Roskilde 27 12 11 4 47
3 B 1908 27 14 5 8 47
4 LSF 27 13 7 7 46
5 TFC Odsherred 27 10 10 7 40
6 Allerød FK 27 9 5 13 32
7 Union 27 8 7 12 31
8 Fremad Valby 27 7 7 13 28
9 Ishøj IF 27 6 8 13 26
10 Kastrup Bk. 27 5 4 18 19
Luk