Senior 1: Rekorden er hjemme – målløs kamp mod B1908!
Senior 1 - B1908 0-0
Rekorden!
Det mest spændende var nok om stimen kunne fortsætte. Ikke at vi vandt igen, men om ”muren” holdt – og det gjorde den! Det betyder, at Bjerregaard i kassen nu har holdt målet rent i seks kampe og med tillæg bliver det i alt 578. min.
Forsvaret har virkelig oppet sig i år og for sjette kamp i træk blev der ikke scoret. Nu er det altid sådan, at det er målmanden der får æren og jeg skal love for, at Bjerregaard har gjort sit til at døren er smækket i. Også i dag - bl.a. på baggrund af sine flotte indgreb i luften - holdt han skansen og han slog nu Mikkel Grams gamle rekord på 560. min.
Jeg er også blevet spurgt om, hvorfor han ikke har fået et ”kattenavn” som de andre målmænd? Og det fik han så i dag. Ikke kun på baggrund af hans målmandsspil, men måske mere på baggrund af den meget ”herskende” og overlegne spillestil han har! Han må da som angriber være irriterende at stå til ansigt med – for attituden ”hertil og ikke længere” må drive mange angriberne til vanvid – og derfor kan han kun kaldes ”The Lion King” – eller på dansk: Løvernes kongen.
Dommeren!
Det mest dramatiske i kampen skete lige efter pausen da dommeren fik en bold lige i hovedet og røg direkte i dørken. Vi vidste ikke rigtigt om han kom til hægterne igen, men det gjorde han 9. min. efter. Nu røg ”Benja” også ned en tur med en knæskade – det tog omkring 6. min.
Altså kunne vi forvente at kampen varede noget længere end den gjorde. Jeg kender ikke reglerne her, men nogle fortalte mig, at der vist nok kun blev spillet 83. min, men det er dommeren der bestemmer.
Kampen!
Nå ja – der blev også spillet en kamp. Jeg fornærmer vist ikke nogen ved at sige, at det ikke er den mest sindsoprivende kamp der er spillet på Sydbank Arena. Det var som cheftræner Kim K. sagde nok mere ”en slåskamp end det var en fodboldkamp”!
Holdene var godt organiseret og overlod ikke mange millimeter til modstandernes angribere. Weiss havde et skud lige over mål efter 20. min. og lige efter havde B1908 et tilsvarende hovedstød der også gik over.
Og rent faktisk skete der ikke ret meget mere i første halvleg.
Og 2. halvleg blev som skrevet startet med, at dommeren fik bolden i hovedet og det betød nok, at ingen af holdene efterfølgende ikke fik overtaget og heller ikke rigtigt fik styr på spillet. Den største chance tilfaldt den indskiftede spirrevip Jacob Lind da han fik et indlæg han skulle sparke i mål, men han helkiksede sit skud, hvilket nok er meget symptomatisk for kampen.
Og så gik der lige lidt serie 5-bold i den, da en clearing i vores bagerste geledder betød en meget høj bold. Den skal jo lande og her gik Løven i kassen frem, nogle forsvarsspillere blandede sig og også en B1908-spiller – og de tørnede ind i hinanden. Og det kom der rent faktisk et hovedstød ud af, men bolden gik forbi mål. Det så lidt komisk ud, men det var da lidt underholdende.
Kampen sluttede som den startede og Kasper Gram spillede en solid kamp og blev fortjent kåret som kampens spiller – sammen med Løven som sagt der nu fik rekorden som den målmand der har holdt buret rent i flest minutter på førsteholdet.
Tabellen!
Den har nu sat sig. FA2000 rykker med 99,9% sikkerhed op og den vigtige femteplads (der giver en bedre seedning) er nok også på plads. For hele fire hold har nu – pudsigt nok – 40. points og spiller derfor om pladserne fra 2-5.
Nedrykningen er nok også på plads, så nu må vi se om nullet også holdes i næste kamp.
Kampen i tal:
Gule Kort: Dennis Lind
Opstilling:
Målmand: Bjerregaard
Forsvar: ”KG”, Fisch og Aske
Midtbane: Thomsen, Beck, Weiss, Dennis og ”EK” (ud 83)
Angreb: Jegind (ud 83) og ”Benja” (ud 57)
Bænken: Jacob (ind 57), Mathias (ind 83) og Soelberg (ind 83)
Senior 2 – Fredensborg 0-2
Det blev en helt igennem en kedelig dag på Sydbank Arena, da bundholdet Fredensborg kom på besøg. Smørumdrengene havde meget spil – og også mange chancer – men alt endte uden nogen scoringer. Det var nogle store fyre de kom med og vi virkede en gang imellem lidt kyste.
Og når man ikke kender sin besøgelsestid så narrer den kloge den mindre kloge. Først på et mål, hvor bolden ramte indersiden af stolpen og gik i mål og ikke mindst mål nr. 2.
Pumaen var gået virkelig langt ud af sit mål og fik bolden frem til en Smørumspiller på DERES banehalvdel. Den blev erobret af en Fredensborgspiller og han hamrede på bedste Beckham-stil bolden op i luften. Der var lidt medvind og Pumaen i kassen løb det bedste han havde lært, men bolden gik ind! Et mål fra egen banehalvdel – det er ikke hverdagskost.
Men en skuffende præstation og nu venter de to tophold og skal der komme noget ud af det skal der helt andre boller på suppen.
Bemærk også, at vi spiller første pokalkamp på tirsdag den 28. maj. kl. 19.00 i Ballerup, hvor Ballerup BK venter.
StillingHerre-DS • Pulje 2
Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
1 | FA 2000 | 27 | 17 | 4 | 6 | 55 | |
2 | KFUM BK, Roskilde | 27 | 12 | 11 | 4 | 47 | |
3 | B 1908 | 27 | 14 | 5 | 8 | 47 | |
4 | LSF | 27 | 13 | 7 | 7 | 46 | |
5 | TFC Odsherred | 27 | 10 | 10 | 7 | 40 | |
6 | Allerød FK | 27 | 9 | 5 | 13 | 32 | |
7 | Union | 27 | 8 | 7 | 12 | 31 | |
8 | Fremad Valby | 27 | 7 | 7 | 13 | 28 | |
9 | Ishøj IF | 27 | 6 | 8 | 13 | 26 | |
10 | Kastrup Bk. | 27 | 5 | 4 | 18 | 19 |
StillingSerie 1 • Pulje 1
Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
1 | Hundested IK | 22 | 17 | 1 | 4 | 52 | |
2 | Lundtofte Boldklub | 22 | 12 | 7 | 3 | 43 | |
3 | VB 1968 | 22 | 13 | 1 | 8 | 40 | |
4 | LSF | 22 | 11 | 5 | 6 | 38 | |
5 | Gladsaxe-Hero BK | 22 | 10 | 5 | 7 | 35 | |
6 | Hørsholm-Usserød IK | 22 | 10 | 4 | 8 | 34 | |
7 | BK Avarta | 22 | 9 | 2 | 11 | 29 | |
8 | Espergærde IF | 22 | 7 | 7 | 8 | 28 | |
9 | AB | 22 | 6 | 6 | 10 | 24 | |
10 | Frem Hellebæk | 22 | 4 | 9 | 9 | 21 | |
11 | Herlev IF | 22 | 4 | 2 | 16 | 14 | |
12 | Fredensborg BI | 22 | 3 | 3 | 16 | 12 |