Senior 1: Nulløsning mod Fredensborg – der stod et plankeværk i vejen!
Op til kampen var der igen rokeret rundt. I denne weekend var det Scott der var til bryllup og Jakob Lind var jo på bryllupsrejse. Hertil kom, at ”EK” er blevet skadet så det var igen en ny opstilling.
I ugens løb er der derfor blevet trænet en del med det defensive arbejde og her var der også byttet lidt rundt. ”JJ” var tilbage på sin vante backplads (blev kåret som den anden af kampens spillere)og Dennis Lind indtog igen sin backplads – superbackerne var tilbage!
Ydermere var Morten ”Messi” Larsen tilbage og jeg skal da love for at det var et comeback – kåret til kampens bedste spiller med sit pågående spil og sit overblik – kunne den dreng da bare lade være med at blive skadet….
Vi kom i gang og da de to hold i de sidste tre kampe er endt med ikke mindre end 39 mål (!) så tror jeg begge hold havde arbejdet med defensiven.
Allerede i det 2. min. kom Fredensborg fri og kun en stor redning af Pumaen i kassen forhindrede en scoring. Herefter tog vi fuldstændig over.
Specielt ”Benja” var i hopla og enten på diagonaler eller når han selv tog affære så betød det en chance – men altså - hver gang reddede ”plankeværket” i Fredensborgmålet.
I det 15. min. kom ”Benja” fri i højre side og lagde bolden perfekt i deres bagrum og her kom ”JJ” stormende til. Han headede til bolden fra et par meter, men igen kom målmanden i vejen.
Sådan fortsatte det og i det 32. min. havde vi armene op, havde hejst flaget og meget mere. ”Messi” drev bolden frem og jeg har efterlyst at de altså skal ramme kassen hvis vi skal lave mål. Det forstod ”Messi” og han trykkede af. Bolden var på vej helt oppe i krydset, men helt utroligt nåede ”plankeværket” og få hånden på – den bedste redning i mange år på Sydbank Arena.
Det var en livlig kamp og Fredensborg var hele tiden farlige på omstillingen – kombineret med god fodbold – bl.a. et hovedstød der ramte tværribben.
Endvidere et godt opspil hvor der blev trykket af og vi måtte redde på stregen. Jo – der skete noget i begge ender i en meget underholdende kamp.
Det bølgede frem og tilbage og de sidste kræfter blev sat ind. Indskiftede Holden fik en bold vippet over målmanden, men også forbi og vi måtte vente helt til sidste på den store chance. Et godt opspil betød en bold lidt tilbage i feltet. Her stod den indskiftede ”Ulv” og han ramte bolden, men desværre kom en Fredensborgspiller på tværs og fik afværget og derfor endte det som en nulløsning.
Vi ville selvfølgelig gerne have haft de tre point, men i første omgang fik vi holdt nullet – og det er en lille sejr. Specielt når vi allerede på tirsdag skal møde B93 i pokalturneringen og ikke mindst næste fredag i Herlev der virkelig er kommet i gang.
To meget svære kampe, men jeg føler vi er på rette spor.
Gule kort: Dennis, ”Benja” og ”Messi”
Kampen i tal:
0-0
Opstilling:
- Målmand: Lasse
- Forsvar: ”KG”, Dennis, ”JJ” (ud 71) og Søberg
- Midtbane:”Molle”, ”Messi”, ”Benja” Niki (ud 66) og Weiss
- Angreb: Marc (ud 71)
- Bænken: Holden (ind 71), Kristian (ind 66), ”Ulven” (ind 71)
Man of Match
Valgt af Stadion banner sponsor ”Lille Smørum Håndværker forening” her repræsenteret af frontfigur Steen Stephansen.
StillingHerre-DS • Pulje 1
Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
1 | Slagelse B&I | 27 | 20 | 5 | 2 | 65 | |
2 | Holbæk B&I | 27 | 16 | 4 | 7 | 52 | |
3 | Herlev | 27 | 15 | 2 | 10 | 47 | |
4 | LSF | 27 | 11 | 6 | 10 | 39 | |
5 | FA 2000 | 27 | 10 | 3 | 14 | 33 | |
6 | Taastrup FC | 27 | 8 | 6 | 13 | 30 | |
7 | Kastrup Bk. | 27 | 7 | 8 | 12 | 29 | |
8 | Karlslunde IF | 27 | 7 | 6 | 14 | 27 | |
9 | Fredensborg BI | 27 | 6 | 9 | 12 | 27 | |
10 | Stenløse BK | 27 | 6 | 9 | 12 | 27 |