Menu

Senior 1: Nedturen fortsætter: Vi er der bare ikke og taber med 2-0 til FA2000!

image
Tekst: Peter Wagner / Foto: Jørgen Steen Jensen
25. august 2018 kl. 19:11
Jeg har meget svært ved at skrive dette referat da der er vidt forskellige meninger om kampen mod FA2000. Normalt er vi nok enige om det gik godt eller ej.

Denne gang blev jeg nødt til at spørge forskellige personer på stadion for lige at blive bekræftet i mine observationer – inklusiv nogle spillere – men det blev jeg ikke klogere af.

Under alle omstændigheder hedder det to points efter fire kampe og det var nok ikke det vi lige havde sat øjnene op efter.

Men FA2000 kom flyvende ud til kampen og satte os under pres. Det vidste vi godt og langsomt kom vi ind i kampen. Med neutrale briller var første halvleg tempofyldt med to hold der ville spille fodbold.

Der skete ikke ret meget foran de to mål – ja rent faktisk tror jeg ikke, at de to målmænd havde nogle redninger i kampen – så skulle det da lige være Tigeren Bjerregaard som tog hvad han skulle tage.

En ting er taktik – en anden ting er den menneskelige faktor – og vi blev straffet i dag. I det 28. min. skete der dog en del personlige fejl. Først taber vi bolden i opspillet, dernæst et dårligt tilbageløb og da bolden så bliver sendt indover prøver ”BN” at clearer bolden, men uheldigvis så rammer bolden hans hånd og på det efterfølgende straffe scorer de så.

Det gentager sig i det 36.  min. hvor vores forsvar ”tumler lidt rundt” og ikke får bolden clearet og det betød så 2-0 ud af ingenting.

Anden halvleg formede sig nok som forventet. FA2000 trak sig tilbage og vi fik meget spil indtil vi kom til afslutningsspillet. Så løb det ud i sandet og da Frede lige udenfor feltet fik trykket af – og bolden strøg forbi mål – så vidste vi, at kampen nok endte 2-0 – og det gjorde den så.

Nu gik snakken så! Nogle sagde det var den dårligste præstation de havde set (det mener jeg dog ikke), andre at vi havde meget godt spil, men ikke kunne udnytte overtaget og sådan kunne jeg blive ved.

En af spillerne ramte så endelig det som jeg tror er den ”rigtige” observation. Når vi spillede fremadrettet fodbold så var der rent faktisk en 10-15 gange hvor vi troede nu er den der – og så spillede vi bolden hen til en FA2000 spiller. Ej heller var der nogle skud på mål – måske en to-tre stykker - og til sidst havde vi nok ikke en eneste stor chance – og så er det svært at vinde fodboldkampe.

Heldigvis er der positivt nyt da flere spillere vender tilbage til næste kamp. Det er vel kun ”KG” og ”Krelle” som kan siges at være startere der ikke er med så mon ikke trænerstaben finder formlen som kan løse op for den pointtørke vi er i?

Gule kort:  Scott, ”Molle” og Holden

Kampen i tal:

0-1    28. min.             FA2000
0-2    36. min.             FA2000   

Opstilling:

Målmand: Bjerregaard
Forsvar:  ”BN” (ud 60), Løvgren, Thomsen og Søberg
Midtbane: Weiss (ud 75), ”Benja” (ud 58), ”EK”, Scott og ”Molle”
Angreb: Frederik
Bænken:  Holden (ind 75), Gransee (ind 78) og Jacob Lind (ind 69)

StillingHerre-DS • Pulje 2

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 FA 2000 27 17 4 6 55
2 KFUM BK, Roskilde 27 12 11 4 47
3 B 1908 27 14 5 8 47
4 LSF 27 13 7 7 46
5 TFC Odsherred 27 10 10 7 40
6 Allerød FK 27 9 5 13 32
7 Union 27 8 7 12 31
8 Fremad Valby 27 7 7 13 28
9 Ishøj IF 27 6 8 13 26
10 Kastrup Bk. 27 5 4 18 19
Luk