Senior 1: Kontrolleret arbejdsindsats gav en 2-0 sejr over Greve!
Selvom solen skinnede, var det koldt. En strid vind gjorde betingelserne for de to hold meget svære og jeg tror ikke at nogen vil sige mig imod, hvis jeg hævder, at det ikke var den mest seværdige kamp der er spillet på Sydbank Arena.
Skal jeg være helt ærlig så var dommertrioen nok de klart bedste da de i min optik slet ikke begik nogen fejl.
Eneste ændring fra onsdagens kamp var, at Conrad startede på 10´ er pladsen og Gransee ude. Men det helt store spørgsmål var, om drengene var klar efter dukkerten i Allerød.
Og det var de heldigvis.
Kampen – 1. halvleg
Allerede fra starten satte vi os på kampen. Det var ikke så kønt fordi betingelserne var svære, men så må man kæmpe. Og det gjorde de så.
Efter 9. min. sparkede ”EK” et hjørnespark og op kom Søberg i 4. sals højde, men desværre reddede målmanden og tværribben forsøget.
Det efterfølgende hjørnespark sparkede ”EK” så direkte på stolpen og så tænkte mange: Er det stolpe ud?
Heldigvis nej. Et flot opspil i vores venstre side gav Kristian Larsen en tur ned mod baglinien og med et klinisk indlæg fandt han fremadstormende Frederik der kunne heade det flotte indlæg i kassen. Der var der spillet 11. min.
Herefter overtog vi spillet. Genpresset virkede rigtigt godt og Kim K. roste bl.a. hele midtbanen for en kæmpe arbejdsindsats og rent faktisk kom Greve ikke til noget som helst i hele kampen.
Vi skulle frem til det 40. min. før der igen skete noget vi kan lide. Et frispark udenfor feltet og det er mad for ”EK” Han sparkede direkte på mål og den blev rettet af og i kassen til 2-0. Selvmål? Tja…. som han sagde så var den gået ind alligevel! Så den giver vi ham.
Kampen – 2. halvleg
Anden halvleg blev en rodet forestilling, men drengene havde lært fra onsdagens kamp. Det var ikke meget kreativt spil der var i højsædet så der skulle i stedet for kæmpes. For hvad gør det, at det hele ser smukt hvis man så taber? Så der blev spillet kontrolleret fodbold og forsvaret var virkelig oppe på dupperne og tillod ikke Grevespillerne at få bare en chance. Kaptajn Kaster Gram blev også af ”terrassen” kåret som kampens spiller,
Det var kun sporadiske angreb der blev sat op, men der var ikke rigtigt nogen af de to hold man kunne sige fortjente et mål så dermed blev det ved de 2-0.
Cheftræner Kim K var også en glad og stolt mand efter kampene. Specielt for sejren, men også hvordan spillerne tacklede de svære betingelser og kom ud af kampen med tre points. Vi er stadigvæk med i toppen og jeg tør godt love nu, at vi skal spille slutspillet – men den tid den glæde – nu venter der heldigvis en uge hvor der ikke skal spilles kamp før næste lørdag i Birkerød.
Senior 2 vandt med 3-1 over Hundested!
Sidste runde i Sjællandsserien blev spillet denne lørdag og her ventede en rigtig bundgyser mellem Smørumdrengene og Hundested på Kunsten.
Her viste ”Young Guns III” virkelig moral. I første halvleg lød et brøl – Hundested var kommet foran med 1-0 – men det slog ikke drengene ud! På to mål af Noah og et af Victor blev det vendt til en 3-1- sejr.
Det var sidste runde i grundspillet og nu venter der kampe i nedrykningsspillet. Men de sidste fem kampe har givet tre sejre, en uafgjort mod en oprykningskandidat og kun et 2-1 nederlag til duksene fra Herstedøster.
Så der er er begrundet håb om, at det måske nok kan lade sig gøre at overleve i rækken – det er fantastisk godt gået af dette unge og talentfulde hold.
Kampen i tal:
1-0 10. min Frederik
2-0 40. min ”EK”
Gule kort: Ingen
Opstilling:
Målmand: Bjerre
Forsvar: ”KG”, Fisch, Søberg (ud 81) og Dennis (ud 45)
Midtbane: Thomsen, Weiss, Conrad (ud 45) ”EK” og Kristian
Angreb: Frederik
Bænken: Jacob (ind 45), Soelberg (ind 81) og Gransee (ind 45)
StillingHerre-DS • Pulje 2
Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
1 | Herlev IF | 20 | 13 | 4 | 3 | 43 | |
2 | LSF | 20 | 12 | 1 | 7 | 37 | |
3 | GVI | 20 | 10 | 7 | 3 | 37 | |
4 | Allerød FK | 20 | 10 | 5 | 5 | 35 | |
5 | B 1908 | 20 | 10 | 4 | 6 | 34 | |
6 | Greve | 20 | 10 | 2 | 8 | 32 | |
7 | Taastrup FC | 20 | 7 | 4 | 9 | 25 | |
8 | IF Skjold Birkerød | 20 | 6 | 4 | 10 | 22 | |
9 | Otterup B & IK | 20 | 4 | 6 | 10 | 18 | |
10 | Vordingborg IF | 20 | 4 | 5 | 11 | 17 |
|
11 | Roskilde Boldklub | 20 | 2 | 2 | 16 | 8 |
StillingSjællandsserien • Pulje 1
Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
1 | Herstedøster IC | 26 | 10 | 3 | 0 | 33 | |
2 | Hørsholm-Usserød IK | 26 | 8 | 3 | 2 | 27 | |
3 | Glostrup | 26 | 8 | 2 | 3 | 26 | |
4 | VB 1968 | 26 | 7 | 3 | 3 | 24 | |
5 | Liria FK | 26 | 7 | 1 | 5 | 22 | |
6 | Albertslund IF | 26 | 6 | 2 | 5 | 20 | |
7 | Vallensbæk IF | 26 | 6 | 1 | 6 | 19 | |
8 | Fredensborg BI | 26 | 6 | 1 | 6 | 19 | |
9 | Lundtofte Boldklub | 26 | 5 | 3 | 5 | 18 | |
10 | Snekkersten IF | 26 | 5 | 1 | 7 | 16 | |
11 | LSF | 26 | 4 | 1 | 8 | 13 | |
12 | Farum BK | 26 | 4 | 1 | 8 | 13 | |
13 | Hundested IK | 26 | 2 | 2 | 9 | 8 | |
14 | Stenløse BK | 26 | 0 | 2 | 11 | 2 |