Senior 1: Godkendt præstation i efteråret, men..!

Heldigvis var pausen blevet brugt fornuftigt og det var et forvandlet hold vi så.

En startsejr på 4-1 over Avedøre og vi var i gang. Der blev scoret en masse mål i de første seks kampe med fem sejre og kun et nederlag - og en plads i toppen af rækken.

En væsentlig årsag hertil var, at vi nu spillede meget mere disciplineret og væk var skader og kort – og dermed dumme karantæner.

Set i bakspejlet havde jeg en tese om, at det var godt at vi mødte så mange oprykkere i starten da de lige skulle vende sig til tempoet – og det kom til at holde stik.

Vi mødte nu i kamp syv B1908 og desværre blev det her til et 3-1 nederlag og en dårlig indsats. Det var et forvarsel om, at nu ”kørte toget ikke rigtigt på skinner mere”.

Vi fik uafgjort mod GVI og nu stod topkampen i Tårnby mod topholdet fra AB Tårnby. Vi spillede ikke rigtigt godt – og det gjorde de heller ikke – men alligevel fik Marc ”Altid-På-Pletten” Lind kæmpet sig til bolden to gange og vi var foran med 2-1. Desværre så mødte vi et supereffektivt og direkte spillede hold og da de scorede sejrsmålet til 3-2 i overtiden varslede det mindre gode tider.

Det blev nemlig fulgt op af en uafgjort på 2-2 i Avedøre – der scorede i... overtiden. Vi skulle dog havde afgjort kampen inden da – jeg lyver ikke når jeg siger at vi nok skulle have lavet mindst otte mål, men ind ville bolden ikke.

Århundrets kamp!
Så da vi kom bagud med 4-1 hjemme mod Fremad Valby i kamp ni - der med kun ti mand scorede deres sidste mål med lidt over en halv time igen - så gik mange hjem.

Det skulle de ikke have gjort! På en eller anden mærkelig måde lavede vi seks (!) mål på den halve time og vinder 7-4! Jeg har forsøgt at finde ud af om det er sket før i de nationale ligaer, men jeg har ikke fundet nogle tilsvarende resultater.

Desværre blev det ikke fulgt op og efter en uafgjort i Karlslunde kom ”Skovserne” på besøg og igen tabte vi til dem igen med 3-0.

Julepausen blev dog reddet med en våd 4-1 sejr over Rishøj og roen kunne falde over Smørumdrengene.

Det var ikke helt skidt, men vi kunne godt have haft fire point mere, men julefreden blev reddet.

Efterårets spiller...
Der er som sådan ikke kåret en, men jeg vil godt påtage mig den rolle.

Det kan simpelthen ikke blive anden en vores kaptajn Morten ”Molle” Larsen. Når man som defensiv spiller laver 11 mål og er topscorer i rækken så har han fortjent den titel. Han har desuden været påpasselig i sit spil og fået sat drengene op med sine kliniske afleveringer så det er en der virkelig er trådt i karakter.

Lidt om fremtiden...
Spændende bliver det at se hvad der sker i pausen. Er der nogle der stopper? Kommer nye til? Det er altid det store spørgsmål. En ting er dog sikkert. Trænerstaben omkring holdet har arbejdet intenst med de mange unge mennesker der er i klubben, flere er stadigvæk under 20 år og flere har fået debut på førsteholdet.

Det betyder en bred trup og der er rigtigt mange der trænger sig på. Cheftræner Kim Kjærsgaard har meddelt, at han er villig til at tage chancen med de unge spillere og det bliver forstærket af den nye - fantastiske – regel om, at der gerne må være seks udskiftere på bænken hvis de tre er under 21. Så må de nemlig spiller på andetholdet dagen efter – og det er noget mange har nydt godt af.

Der startes op igen i januar og allerede sidst i marts går turen til Herlufsholm.

De er kommet godt med og har vundet de sidste to kampe – men meget kan se anderledes ud når forårssæsonen går i gang – for hvem er med og hvem er ikke med?