Menu

Senior 1: Godkendt 2-2 mod Vanløse i premiereåbner – men med bump på vejen!

image
Peter Wagner
09. august 2015 kl. 16:05
Det var med store forventninger vi havde set frem til denne kamp mod Vanløse, men nogle gange er forventningerne for store og de blev heller ikke helt indfriet.

Det er en kort opstart efter en sommerferie og som cheftræner Kim Kjærsgaard sagde på spillermødet så aner han ikke hvor holdet står lige nu. Der er i den korte periode arbejdet intenst og i oplægget til kampen havde han valgt en konservativ tilgang – der blev satset på de spillere vi alle kender. Men kampen blev mere spændende end velspillet da automatismerne ikke er helt på plads, men mon ikke det gælder alle hold lige nu?

Jeg tror også at vi kan se det ud fra kampene i vores pulje: Der blev spillet 6 kampe og alle endte uafgjort! Det tror jeg ikke er sket før…….

Men i gang kom vi da. Der var lidt nervøsitet i starten for begge hold og de første 10. min. gik lige med at få organisationen på plads og det så ud som om at Smørumdrengene have et lille overtag. I det 12. min. gav gode kombinationer den første chance da Marc ”Altid-på-Pletten” Lind blev spillet fri, men desværre lå bolden en anelse for langt fra ham så det blev til et lille tjat, men ind ville bolden ikke. 

Det første bump på vejen kom i det 24. min. Et godt rush i højre side af ”Benja” kunne godt have givet mere, men lige umiddelbart efter han mistede bolden trillede han rundt. Efter kampen var dommen nok en forstrækning og han blev erstattet af ”Krelle”.

Anden bump på vejen indtraf i det 29. min. Superbacken Dennis Lind lavede et frispark ude i vores højre side. Det blev effektivt ekspederet - hvis vi lige tog Vanløsebriller på. Et kort indlæg til forreste stolpe – hovedet på – og så stod det 1-0.

På dette tidspunkt var der nok en del frustration i hovedet på spillerne og tredje bump på vejen kom umiddelbart efter. Riise så gult i det 29. og 39. min. og så var det ud!

Så det var en flok slukøret spillere der gik til pause: Bagud med 1-0 og ti mand – der skulle findes andre ting frem hvis vi skulle ind i den kamp igen. ”66”-holdet var godt sure og efterlyste mere pres og hårdere tacklinger – og så må der satses. Om Kim og drengene havde hørt må stå hen i det uvisse, men det var et andet hold der kom på banen til anden halvleg.

Der blev nu kæmpet mere og tacklinger blev mere hårde uden at gå over grænsen og belønningen kom i det 61. min. En genialitet af en af de bedste på dagen – Morten ”Molle” Larsen skulle der til. En lang bold fra vores forsvarskæde imellem deres målmand og forsvar er jo altid giftig. Det havde Marc opfattet og han kom lige præcis foran deres målmand og selvom der blev lavet et frispark mod ham tog han smældet og instinktet sagde vel at han skulle loppe bolden over målmanden – og det gjorde han til stor forløsning for alle – og så stod det 1-1. Her begik kampens glimrende dommer nok sin eneste fejl da målmanden jo var sidste mand og nok skulle have været vist ud – men dommeren skønnede nok, at målmanden var straffet nok……

Så bølgede spillet frem og tilbage og ”Vifferne” havde nu initiativet. Det kunne ses, at vi nu kun var ti mand og uden at have nogle 100% chancer så var det dem der var ovenpå.

Det fjerde og sidste bump kom så i det 84. min. Det høje pres der var lagt på vores bagerste kæde betød nogle gode kombinationer og desværre blev en ”Viffer” spillet helt fri og så stod det 2-1.

Nu skulle der virkelig graves dybt. Aske Viktor var kommet på banen lige inden og nu foretog Kim den sidste udskiftning. Ind med Andreas Mørch. En 18-årig spiller der er kommet fra Hvidovre, men bor i Ølstykke og han havde hørt meget godt om LSF og nu skulle han på banen. En lynhurtig offensivspiller der kan en masse med bolden og en der nok skal få mange minutter i den hvide trøje.

Selvom drengene var dødtrætte så var der heldigvis enkelte dråber tilbage i tanken. Stemningen på stadion var rigtigt ”øv”, men heldigvis gav spillerne ikke op!

I det 88.min. fik vi et hjørnespark i højre side. Det er der blevet trænet en del i på træningslejren og det var nu alt afgørende at det lykkedes. En høj bold blev sendt ind i feltet af Emil ”EK” Kjærsgaard og den blev snittet videre i bagrummet. Her stod Frederik Kragh – eller bare ”Kraghen”. Han tog bolden ned og han kanonerede den ind i det lange hjørne til 2-2 og MEGET stor forløsning for ”næsten” hele stadion.

Kampen blev kørt hjem og - på trods af de mange bump på vejen - et godkendt 2-2 resultat.

Kampens spiller blev fortjent ”Kraghen” der med sit pointgivende mål lige kom foran andre spillere der gjorde det godt.

Efter kampen var jeg lidt spændt på Cheftrænerens ord. Havde han fået nogle svar? Ved han nu hvordan vi står?

Det må nok være et nej. Men Som ”EK” sagde efter kampen fik vi nu medgang til sidst – noget vi ikke havde i sidste sæson. Og Kim roste da også spillerne for en mandfolkepræstation selvom spillet ikke var godt – og så en af holdets væsentligste styrker – den gode moral – bagud to gang og nede med ti mand – det er god moral.

På tirsdag spiller vi pokalkamp mod FREM fra toppen af 2. division og de har meldt at der kommer en 200-300 tilskuere så det er et møde op – det bliver sjovt og spændende.

Og så spiller vi turneringskamp allerede på fredag kl. 18.45 i Virum.

Gule kort:  Dennis Lind – Riis (2) - KG

29. min      0-1            Vanløse
61. min.     1-1            Marc
84. min.     1-2            Vanløse”
88. min      2-2            Kragh

Opstilling:

Målmand: Lasse
Forsvar: Kragh, ”JJ” (ud 84), ”KG” og Lind
Midtbane: ”Molle”, Niki” (ud 81), ”Benja” (ud 24), Emil, Riise
Angreb: Marc
Bænken: ”Krelle” (ind 24.), Aske (ind 81) og Andreas (ind 84)

 

Luk