Menu

Senior 1: God indsats i intens topkamp

image
Brian Espersen
14. maj 2017 kl. 08:29
Rækkens nr. 2 og 3 mødtes i Skovshoved, og det blev præcis så spændende og intenst som man på forhånd havde ventet.

Der blev ikke sparet på krudtet fra kampstart, hvor begge hold viste, at de kunne og ville spille fodbold. Skovshoved havde en god mulighed, der blev afsluttet forbi Lasses mål, men også Ulven viste tænder, selvom hans forsøg heller ikke blev til noget.

Ellers var det begrænset hvad opgøret bød på af store chancer i den første del af halvlegen, men tempoet fejlede bestemt ikke noget.

Efter en halv time var Messi på spil, da han tog chancen udefra, men hans gode afslutning ude ved stolpen blev flot reddet til hjørne af keeperen.

LSF havde tilspillet sig et lille overtag som halvlegen skred frem, men de store chancer udeblev stadig. Dog blev det en smule farligt efter nogle hjørnespark, men der manglede lige det sidste.

Skovshoved kom også fint frem ad banen, men et effektivt LSF-forsvar fik stoppet det meste inden det blev rigtigt farligt.

Kort før pausefløjtet opstod kampens foreløbige højdepunkt, da en Skovshoved-spiller jagtede bolden nede på mållinjen. Med en LSF-spiller i ryggen vidste han godt, hvad han skulle gøre, da han fik en let berøring i ryggen, og situationen blev takseret til straffespark.

Det var et tyndt et af slagsen, men man gav dommeren muligheden for at dømme den, og det gjorde han så.

Den store chance fra 11-meter pletten blev sikkert udnyttet, og så kunne hjemmeholdet gå til pause med en 1-0 føring.

En fin 1. halvleg fra begge mandskaber, men det skulle blive noget mere underholdende efter pausen.

Det var LSF, som havde den første gode mulighed i 2. halvleg. Kristian udfordrede fint på kanten af hjemmeholdets felt og blev stoppet med ureglementerede midler. Frisparket tog EK sig af, men skuddet strøg en meters penge over kassen.

Med en halv time igen var det hjemmeholdets tur til at forsøge sig. Det nærgående forsøg blev dog reddet flot af Lasse.

LSF foretog sine udskiftninger herefter, og det satte gang i en intens jagt på udligningen. Man havde tilkæmpet sig et spilovertag, men manglede stadig at skabe de store chancer.

Skovshoved forsøge naturligt nok at trække tempoet lidt ud af kampen, men kom også til et par gode kontramuligheder, der kunne have lukket kampen.

LSF forsøgte med direkte spil, og kom også til flere muligheder, men der manglede lidt snert i afslutningerne.

Med et kvarter igen satte Scott fart på en kontra i venstre side. Han blev dog stoppet af en back, der gjorde alt for at stoppe ham, og det ”grove”, professionelle frispark blev takseret til et gult kort.

Det stod måske ikke helt mål med forseelsen, men Scott havde en bedre straf. Han tog selv frisparket et godt stykke udefra, og mens alle forventede et indlæg mod de mange hvide trøjer i feltet, valgte Scott at sparke direkte i stedet. En god idé, for bolden havde kurs direkte mod det korte hjørne, og keeperen var uden chance inde på stregen – 1-1!

En flot scoring af unge Scott, der igen spillede en god kamp.

Det fik vækket hjemmeholdt en smule, og nu gik begge hold efter en afgørende scoring. Skovshoved var tæt på med små ti minutter tilbage, men igen viste Lasse sin klasse, da han kom godt ud af målet og reddede den store chance.

LSF var dog holdet, der pressede mest på for at sikre sig de tre point. Det blev til flere gode muligheder mod slutningen, og den største kom i overtiden, da et flot, gennemspillet angreb endte for fødderne af indskiftede Holden. Han forsøgte at løfte den over målmanden, men afslutningen blev reddet af den fremstormende keeper. Et glimrende angreb, der kunne have afgjort det hele, men desværre var keeperen vågen og afværgede flot.

Dermed endte kampen 1-1 og det var hverken Skovshoved eller LSF helt tilfredse med. Det kunne være gået begge veje i et meget jævnbyrdigt opgør, som var intenst, spændende og tempofyldt, men også præget af en del lette fejl – måske grundet det opskruede tempo.

Da kampen var på vippen i 2. halvleg, var det LSF, der havde mest at byde ind med. Flere gode opløb til chancer løb dog lidt ud i sandet, og en del afslutninger manglede skarphed.

Skovshoved havde også et par gode muligheder for at afgøre det til egen fordel, men heldigvis var Lasse på mærkerne i LSF-målet.

Ærgrelsen over to mistede point var til at fornemme hos begge mandskaber, og netop det viser nok, at en pointdeling var et fair resultat i et opgør, der var en topkamp værdig.

Heldigvis satte rækkens to øvrige tophold også point til, så der er nogenlunde status quo i toppen af rækken.

Der var flere gode præstationer blandt LSF-spillerne. Forsvaret gjorde en god figur gennem hele kampen, og Lasse var på plads, når det brændte på. EK på den centrale midt fordelte spillet godt og fightede fint (det gjorde de nu alle sammen), og indskifterne fik også sat deres præg på den sidste halve time.

Bedste mand i undertegnedes øjne var dog Scott, som udfordrede godt på venstrekanten. Prikken over i’et var naturligvis den flotte frisparksscoring, som bringer ham op på fem mål i de seneste tre kampe.

Næste kamp for LSF er endnu en udekamp. På lørdag kl. 15.00 skal man en tur til Køge for at møde Rishøj.

Skovshoved – LSF  1-1 (1-0) 

  1. min: 1-0 Simon Bræmer
  2. min: 1-1 Emil Scott Rasmussen

Gult: KG, Lind, EK

Opstilling:

  • Målmand: Lasse
  • Forsvar: KG, Lind, Søberg, Kristian
  • Midtbane: EK, Messi (ud 65.), Niki (ud 60.), Gransee (ud 68.), Scott
  • Angreb: Ulven
  • Bænken: Benja (ind 60.), Holden (ind 65.), Marc (ind 68.)

StillingHerre-DS • Pulje 2

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 Skovshoved IF 27 17 6 4 57
2 Ledøje-Smørum 27 15 7 5 52
3 GVI 27 13 8 6 47
4 AB Tårnby 27 14 4 9 46
5 B 1908 27 10 6 11 36
6 Avedøre 27 7 10 10 31
7 Fremad Valby 27 8 6 13 30
8 Karlslunde IF 27 7 8 12 29
9 Rishøj Boldklub 27 6 6 15 24
10 Herlufsholm GF 27 5 5 17 20
Luk