Senior 1: Gejst, offervilje og god organisering gav 2-0 sejr i Skjold!

Refleksion…

Der findes flotte kampe, dårlige kampe, beskidte kampe m.m. og hvilke kategori denne kamp falder ind over ved jeg ikke. 

Jeg siger det igen: Skjold er klart, klart det bedste hold vi har spillet imod i den tid Anders Mikkelsen har været træner i. Fantastisk gode med bolden, meget pågående i deres pres i hele kampen og også en god gejst – de skal nok komme med i toppen.

Nok om modstanderne – det var derfor også spændende at se hvordan vores egne drenge kunne klare mosten efter pokalkampen i onsdags.

1. halvleg!

Man skulle være med fra start da der allerede fra dommerens fløjte lød var en hektisk aktivitet. Skjold kom flyvende som glubske hunde i ansigtet på vores drenge. Men med en kølighed og ro fik vi hurtigt sat os i respekt. Og allerede efter 5. min. skete der noget til vores fordel.

Nogle gange er fodbold et let spil – når man ser på det – udefra. ”Stub” fik erobret bolden på vores midte og så op. Han lagde en præcis bold på kanten til Brøckner der med to træk kom til baglinjen. Den lagde han fladt indover og Spirrevippen Lind kom lige akkurat foran deres keeper ved forreste stolpe og rundede ham med et træk og fra en spids vinkel satte han den i nettet.

Nu blev Skjolderne endnu mere vilde og kløede på. De fik virkelig presset vores drenge og det blev symptomatisk for kampen. Men jeg skal love for, at de bagerste rækker var en fæstning. På kanterne var det Albert(o) og Brøckner der forsøgte at dæmme op for deres kanter og i midten var Kaptajn ”Søbbe” og Thyge fremragende.

Specielt Thyge gjorde det svært for modstanderne og jeg tror ikke jeg får mange imod mig når jeg siger han var kampens spiller.

Marius i kassen fortsatte de gode takter og fik afværget det han skulle – specielt de utroligt mange hjørnespark der blev sendt indover – men mål kom der ingen af.

Det var som om at Skjold ikke rigtigt kunne omsætte deres meget spil på den sidste fjederdel af banen – de kom over fløjene, de angreb midt for, de skød udefra, men det blev aldrig helt farligt andet en at tværribben og stolpen reddede os et par gange.

Vi havde vel ikke rigtigt nogle chancer i første halvleg og det organiserede angrebsspil var det svært at få øje på.

2. halvleg

I pausen blev der justeret et par småting, men der var ikke grund til at lave radikale ændringer – vi førte 1-0.

Så hvis fæstningen kunne holde og ”Stub” Og Danny-Boy kunne fortsætte deres flotte spil i ”maskinrummet” så troede vi at de ville løbe træt for kræfter. Men nej.

De kløede på selvom vi havde nogle rigtigt gode omstillinger i starten af halvlegen, men vi manglede lige det sidste.

Så 2. halvleg blev en ren overlevelse med Skjold meget på bolden og os der kæmpede med alt hvad remmer og tøj kunne holde. Hvis jeg skal være lidt grov var der noget Ishockey over det – de havde powerplay, men som sagt kunne de ikke ret meget når de nåede ind i feltet. Det er en af de kampe som 9 ud af 10 gange nok giver et eller to mål, men ikke i dag.

Der blev skiftet lidt ud og kæmpet så det var en fryd. Og i hele kampen holdt organiseringen – eller sammenhængskraften – det var angriberne, kanterne, forsvaret og selv trænerstaben løb op og ned af linjen.

I det 96. min. tog Skjold så også målmanden med frem. Der var 30 sekunder tilbage. Vi fik clearet bolden og sparket den ud i vores højre side. Her satsede målmanden og vi var over bolden. Bolden blev spillet ind til Spirrevippen der kæmpede med en af deres forsvarsspillere – den eneste der var med tilbage - og han fik vippet bolden et par meter til Bertram der kunne score det letteste mål i hans karriere. 2-0 og dommeren fløjtede kampe af.

Fortjent – tjaa….det er nok øjnene der ser, men med den gode organisering og gejst holdet viste kan vi nå langt!

Næste fredag venter så Frederikssund der var med i oprykningsspillet. En hård modstander der nok også skal være at finde i toppen når vi når jul. Men vi er kommet godt i gang så et spændende efterår er i vente.