Menu

Senior 1: Flot 6-1 sejr over Køge Nord!

image
Tekst: Peter Wagner / Foto: Holger Agerskov
20. juni 2021 kl. 15:21
Tilbage efter karantæne var kaptajn ”KG”, men ude var Weiss og ”EK” med skader. De har nok spillet færdig for indeværende sæson.

Optakten

Tilbage efter karantæne var kaptajn ”KG”, men ude var Weiss og ”EK” med skader. De har nok spillet færdig for indeværende sæson.

Det betød så at der igen var plads til andre og det blev en rigtig seværdig kamp.

Kampforløb – 1. halvleg

Vi kommer godt fra start og får lagt pres på i den meget varme sol.

I det 14. min. får Gransee tacklet Køge Nords målmand, så bolden røg videre til Frederik ”Goalhitter” Jørgensen der sparker bolden i kassen til 1-0 med ydersiden.

To minutter senere tog Smørumdrengene sig en blunder i varmen, og så er en Køge Nord-spiller helt fri på et indlæg og kunne dirigere bolden i mål til 1-1, men det fandt drengene sig ikke i! Yderligere to minutter senere blev det 2-1. Igen blev ”Goalhitter” Jørgensen spillet fri i dybden. Han fik taget et for langt træk, men Gransee var løbet med i venstre side og kunne fortsætte direkte ind i bolden og sikkert sparke den ind til 2-1.

Efter 28. min. blafrede netmaskerne igen – og igen var det vores nye ”Goalhitter” der var på pletten. Han blev spillet centralt og hans afslutning snød alt og alle, da den gik uden om nærmeste oppasser, men havde tilpas nok "banan" i sig, til at den sneg sig inden om stolpen til en fortjent 3-1 føring.

Kim K: 3-1 ved pausen: Godkendt?

”Absolut. Vi får lagt det pres vi gerne vil, men specielt deres højre side voldte os noget besvær. Det vigtigste var nok, at vi var meget kompakte og det gør det svært for modstanderen. Det skal vi bygge videre på. Det er godt at få sluttet godt af da sommeren er kort og optakten ligeså.”

Kampforløb – 2. halvleg

3-1 ved pausen blev efter bare 10 minutter til 4-1, da en Køge Nord-spiller prøvede at stoppe et fladt indlæg med ”Goalhitteren” i ryggen. Resultatet blev, at han fik dirigeret bolden ind bag sin egen målmand.

Det fortsatte og udskiftningerne gjorde sit indtog. Det blev 5-1 syv minutter før tid, da et par indskiftere også ville være med. Kristian ”Krelle” Larsen kom over venstrekanten og sparkede et perfekt indlæg til bagerste område, hvor Soelberg kom flyvende og headede bolden i mål.

Men det var ikke slut! Og vi havde det bedste til gode. I det 88. min. fik Conrad Lunde en god ide: Langt udefra kanonerede han bolden utageligt i kassen til 6-1 og første sæt var i hus.

Kim K: En 6-1 sejr – hvad er dine kommentarer?

”Vi spiller en meget flot kamp. Får presset modstanderen og det var næsten som i futsal, hvor vi kommer til at spille på deres banehalvdel hele tiden.

Dog fik vi skabt en masse chancer som vi skal putte ind. Når det er sagt så kan jeg nok ikke klage når vi scorer seks mål i en DS-kamp i et oprykningsspil.

Jeg er svært tilfreds med de mange unge spillere der har fået chancen. Thyge gør det fremragende og Conrad er ved at komme i form og laver jo et fantastisk mål.

Bedste mand i dag var dog vores nye ”Goalhitter” – Frederik Oliver Jørgensen. Han er måske den angriber vi har søgt efter og kan vi fortsætte disse takter så bliver det to spændende kampe mod Karlslunde onsdag og Frederikssund her på Sydbank Arena lørdag.

Og så vil jeg ønske Karlslunde og Herlev tillykke med oprykningen – også de to hold der vandt hver deres pulje i grundspillet”.

Kampen i tal:

1-0   14. min               Frederik
1-1   16. min               Køge Nord
2-1   18. min               Frederik
3-1   28. min               Gransee
4-1   55. min               Selvmål
5-1   83. min               Soelberg
6-1   88. min               Conrad

Gule kort:                   Ingen

Opstilling:

Målmand: Bjerre
Forsvar:  Søberg, Dennis, Fisch og ”KG” (ud 64)
Midtbane: Thomsen (ud 84), Thyge (ud 72), Conrad og Gransee (ud 64)
Angreb: Frederik og Jacob
Bænken:  Kristian (ind 64), Mehli (ind 72) Soelberg (ind 64) og ”Molle” (ind 84)

StillingHerre DS oprykningsspil • Pulje 1

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 Karlslunde IF 28 19 6 3 63
2 Herlev IF 28 17 4 7 55
3 LSF 28 16 4 8 52
4 Ishøj IF 28 15 4 9 49
5 GVI 28 13 10 5 49
6 Frederikssund 28 14 5 9 47
7 Allerød FK 28 13 6 9 45
8 Køge Nord FC 28 9 5 14 32
Luk