Senior 1: Flot 4-0-sejr over Ishøj, hvor der blev uddelt gaver!
Optakten!
Det blev en lidt kaotisk optakt da ”Ek” ikke var helt klar og Jegind gik i stykker under opvarmningen. Ind i starteleveren røg Mathias Beck og Soelberg – og det skulle vise sig at være nogle fornuftige dispositioner.
Ellers er der en rigtig god stemning på holdet – vi havde inden dagens kamp ikke tabt kamp i 10 kampe og sidste nederlag var mod….Ishøj!
Siden da er der løbet meget vand i åen og når målscoren er så flot som 29-4 så er vi i gang med en meget flot stime – og den blev der heldigvis ikke rokket ved den lørdag på en lækker grønsvær i Ishøj.
Kampen!
Som i pokalkampen skulle vi lige i gang. Og det var ikke godt det der blev præsteret i den første del af kampen. Ishøj havde fire mand i karantæne og dette gode tekniske hold sparkede mange lange og høje bolde fremad. Og det kunne vi ikke rigtigt få styr på selvom de bagerste rækker gjorde det fornuftigt. Der var sprækker i forsvaret, men heldigvis var Løven i løveburet (Bjerregaard) vågen og greb godt ind når det var nødvendigt.
Den første gave kom efter 34. min. Deres målmand spillede bolden ud til en af backerne og vendte om, men han havde ikke set, at Spirrevippen Jacob Lind lå på lur og sørme om han ikke lige nåede bolden før keeperen og så stod det 1-0.
Vi var i gang – altså rigtigt i gang! For lige efter fløj Alexander Beck over fløjen og hans præcise indlæg blev mødt af: Soelberg der styrede bolden i kassen – alt sammen indenfor fire minutter.
Det var som om, at Ishøjspillerne så ikke rigtigt troede på det mere og slog lidt op i banen så pausen var velkommen.
Og knapt var vi kommet i gang med 2. halvleg før der igen blev uddelt gaver. Igen var der koks i Ishøjforsvaret og denne gang var det Soelberg der erobrede bolden og alene med målmanden lagde han den uselvisk på tværs til Spirrevippen der let kunne score til 3-0.
Nu var de slået og hold da op, hvor vi spillede flot fodbold resten af kampen. Spillet flød og vi kom over kanterne. Det eneste der manglede, var flere mål. Kæmpestore chancer blev brændt af bl.a. Weiss, Soelberg og Spirrevippen - der havde endda flere muligheder – og så skal der lige nævnes at en af kampens bedste spillere – Mathias Beck – hamrede bolden på tværribben!
Men vi fik da et mål at gå hjem på. Endnu en gang var Spirrevippen på togt i siden og han lagde en præcis bold til indskiftede Holden der sparkede – ikke særligt hårdt – men præcist - i målmandens korte hjørne og så stod det 4-0 kort før tid – og det blev også kampens resultat.
Mange spillede en rigtig fin kamp, men jeg vil nævne, at Rasmus Thomasen spillede endnu engang en fantastisk kamp, hvilket Kim K – som jeg kørte med – også gav mig ret i.
Nu venter en sidste kamp på lørdag hjemme kl. 15.30 mod Allerød – fortsætter stimen – nu 11 kampe i træk uden nederlag og en målscore på 33-4!
Kampen i tal:
0-1 34. min. Jacob
0-2 37. min. Soelberg
0-3 52. min. Jacob
0-4 86. min. Holden
Gule Kort: Store Beck og Aske
Opstilling:
Målmand: Bjerregaard
Forsvar: ”KG”, Fisch og Aske
Midtbane: Thomsen, Beck (ud 81), Weiss (ud 75), Dennis og Mathias
Angreb: Soelberg (ud 73) og Jacob
Bænken: Holden (ind 73), ”EK” (ind 75) og ”BN”(ind 81)
StillingHerre-DS • Pulje 2
Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
1 | FA 2000 | 27 | 17 | 4 | 6 | 55 | |
2 | KFUM BK, Roskilde | 27 | 12 | 11 | 4 | 47 | |
3 | B 1908 | 27 | 14 | 5 | 8 | 47 | |
4 | LSF | 27 | 13 | 7 | 7 | 46 | |
5 | TFC Odsherred | 27 | 10 | 10 | 7 | 40 | |
6 | Allerød FK | 27 | 9 | 5 | 13 | 32 | |
7 | Union | 27 | 8 | 7 | 12 | 31 | |
8 | Fremad Valby | 27 | 7 | 7 | 13 | 28 | |
9 | Ishøj IF | 27 | 6 | 8 | 13 | 26 | |
10 | Kastrup Bk. | 27 | 5 | 4 | 18 | 19 |