Senior 1: Effektiv og koncentreret indsats gav 2-1 sejr i Ringsted og så var der også lige en Spirrevip på spil…
Taktikken: Afventende og en god organisation
Heldigvis havde den nye trænerduo – Thomas ”TT” og hans nye assistent Allan – ikke tænkt sig at ”byde op til dans”, men være afventende og spille ud fra en god organisation og så leve på omstillinger.
1. halvleg – omstilling i verdensklasse og en uheldig målmand…
Som ventet kom Ringsted farende ud af hullerne og vi blev hurtig presset. Deres taktik er egentlig meget underholdende: Frem med bolden og utroligt mange bolde blev pumpet ind i vores felt. Men her havde de gjort regning uden vært. For er der noget Søberg-brøderne – ”Nico” i målet og kaptajnen ”Søbbe” kan li´ er det lige den slags bolde.
De blev i de bagerste godt suppleret af Albert(o) og ”Thyge” der begge spillede fremragende. Når så Martin Soelberg samtidig vælger at spille sin bedste kamp på etteren på den sidste plads i forsvaret så får modstanderen ikke mange chancer. Jeg vil udnævne Soelberg til kampens spiller sammen med en vis Spirrevip.
Men når Ringsted nu ikke kunne omsætte spillet til scoring, så fik de lidt af et chok i det 10. minut. En clearing fra vores bagerste rækker og så satte Spirrevippen Lind turboen til. Optimistisk fulgte han efter bolden og da den hoppede foran keeperen der var langt fremme på banen, troede alle at bolden var tabt. Men den uheldige keeper ramte helt ved siden af og pludselig have Spirrevippen bolden og var helt alene med målet dog langt udefra så han tog nogle træk før bolden blev sparket i nettet.
Det ændrede ikke så meget ved kampens karakter. Bolde blev pumpet frem i vores felt og Ringsted kom også flot over kanterne. Men selve indlæggene kom der ikke meget ud af – til gengæld fik de flere andenbolde udenfor feltet, men i langt de fleste tilfælde ramte de ikke målet ellers stod ”Nico” på plads.
Og sørme om vi ikke fik et deja-vu i det 40. minut. ”Nico” havde bolden og sparkede bolden langt frem til Borén der headede bolden videre – han spillede sin bedste kamp i lang tid – og også denne gang fulgte Spirrevippen bolden til dørs. Målmanden kom frem til den hoppende bold, men Spirrevippen fik foden på først og han kunne igen trille bolden i kassen nu den uheldig målmand kiksede. Så 2-0 ved pausen takket være en god organisation og så altså lige optimisten Lind.
Pausen
Jeg har sjældent set en så engageret træner med gejst og motivation. Han roste spillerne for deres indsats og der skal altså meget til at gøre ham imponeret…siger han selv. Nogle af nøgleordene var en kæmpe arbejdsindsats og fokusering på de rigtige ting så nu skulle den køres hjem.
2. halvleg - Overlevelsen
Nu har jeg rost midtbanen samt både Borén og Spirrevippen, men lad os lige tage midtbanen med. Chauki fik ret hurtigt raget sig et gult kort til sig og ”TT” turde ikke spille videre med han i 2. halvleg selvom han gjorde det godt. Den anden kant står der Gudman på og dette kondifænomen kæmpede det bedste han havde lært selvom der igennem hele kampen ikke var så meget fremadrettet spil – men det var ikke hans skyld.
Tilbage er der maskinrummet. Både ”Dannyboy” og ”Therkel” kæmpede det bedste de havde lært. ”Danneboy” med de kreative evner der fik skabt lidt fremad og ”Therkel” der bare bliver bedre og bedre. Han har nok sat sig på den plads lige nu så længe han spiller så godt som han gør.
Og netop midtbanen var en væsentlig årsag til, at Ringstedspillet ikke kom helt op at ringe. Meget slog vi i stykker før den kom ned i vores felt. Vi spillede klogt og jeg tor, at Ringsted havde bolden i over 70% af tiden, men de fik ikke omsat det til ret meget.
Når der nu skulle satses, så gav det nogle omstillinger. Midt i halvlegen tryllede Spirrevippen på kanten og hans indlæg blev mødt af Borén, men den røg lige ved siden af. Indskiftede Jeppe Simonsen fik to lange bolde at løbe på, men begge skud strøg lige forbi målet.
Det eneste der gik galt var det sidste spark. Rent faktisk blev vi overspillet i en omstilling og Ringsted fik bolden i kassen. Vi gav bolden op og dommeren fløjtede kampen af.
Indskifterne
Nævnes skal også den brede trup og indskifterne. Som jeg tidlig har skrevet, så bliver der bare leveret. ”Free-Willy” kom ind allerede i pausen og gjorde det fint. Men også de øvrige: Sandris, ”Stub”, og Simonsen leverede og hvor er det dejligt at have en så bred trup. Desværre kom Malthe og reservekeeper ”Mini-Tox” ikke i spil, men det gør han nok næste weekend.
Epilog
Først og fremmest er det vores fortjeneste, at Ringsted ikke kom til ret meget – vi kan ikke gøre for at de ikke kan ramme målet. Men når det er sagt er det klart det bedste hold vi har mødt. Godt spillende, aggressive og en god organisation – jeg tror de er en af mine oprykningsfavoritter.
Men tilbage til os selv. Det var også en meget glad trænerduo der tog imod. Alt lykkedes selvom ”TT” sagde at det absolut ikke var den flotteste kamp vi havde spillet…..men hold op hvor var det spændende og tre points på udebane mod topholdet…….det er sgu da ikke så ringe endda!
KampprogramHerre-DS 2024-25 • Pulje 1
StillingHerre-DS 2024-25 • Pulje 1
Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
1 | LSF | 14 | 10 | 3 | 1 | 33 | |
2 | Hørsholm-Usserød IK | 14 | 10 | 2 | 2 | 32 | |
3 | Ringsted IF | 14 | 9 | 3 | 2 | 30 | |
4 | Frederikssund | 14 | 7 | 2 | 5 | 23 | |
5 | AB Tårnby | 14 | 6 | 1 | 7 | 19 | |
6 | Hvidovre IF | 14 | 4 | 4 | 6 | 16 | |
7 | Glostrup | 14 | 4 | 3 | 7 | 15 | |
8 | Karlslunde IF | 14 | 4 | 0 | 10 | 12 | |
9 | Næstved I.F. | 14 | 3 | 2 | 9 | 11 | |
10 | B 1908 | 14 | 2 | 2 | 10 | 8 |