Menu

Senior 1: Dumme fejl gav fortjent 3-1 sejr til AB Tårnby!

image
Tekst: Peter Wagner / Foto: Holger Agerskov
28. august 2021 kl. 16:37
Vi vidste det var en svær modstander der kom på besøg denne våde lørdag da nedrykkerne var AB Tårnby. Og det blev svært – meget svært.

Tilbage var kaptajnen ”KG” og han afløste Thomsen der ikke kunne – men ellers var opstillingen den samme som i sidste uge mod GVI.

Den våde bane gjorde heller ikke betingelserne for de to hold bedre, men alligevel fik vi en rigtig god første halvleg at se.

1. halvleg

AB Tårnby kom blæsende ud fra start. Det viste sig at være et fysisk og teknisk godt hold og de satte sig på tingene. Om vi lige skulle vågne op ved jeg ikke, men de første ti minutter sad de på bolden.

Men langsomt kom vi med i spillet. Der blev spillet flot rundt og i det 18. min. kom første dumme fejl. Men det var AB Tårnby der lavede den. En forholdsvis ufarlig bold blev sendt ind i feltet hos AB Tårnby og her blev Spirrevippen trykket godt og grundigt ned – Straffespark. Det omsatte Goalhitter Frederik sikkert og vi var foran – måske ikke helt efter spillets fordeling.

Vi fik fat på spillet uden at blive farlige, men det så godt ud. Først i det 33. min viste AB Tårnby tænder. Et hjørnespark der gav en retur og det hårde hovedstød blev reddet af Løven i kassen – Bjerregaard. Og han stod så for kampens komiske situation. Vi havde målspark og med de regler der er i dag, skal bolden ikke spilles ud af feltet før en anden må røre den. Han gik til bolden og jeg ved ikke om han mistede fodfæste eller koncentrationen svigtede, men bolden røg kun ca. fire meter frem og her kom en AB Tårnbyspiller løbende. Løven opdagede faren og ramte bolden først – indirekte frispark 5-6 meter fra mål.

Alle mand på stregen, men bolden blev sparket op i nettaget til 1-1 – lige før pausen.

Men en flot halvleg af høj kvalitet af begge hold.

2. halvleg

Det skulle vise sig at der var klasseforskel på de to halvlege. Hele 2. halvleg var nok præget af, at vi lavede en del dumme fejl – Kim K sagde efter kampen at han havde talt hele seks af slagsen og så bliver man altså straffet mod et så godt hold som AB Tårnby.

Men vi var med i den første del af denne halvleg. AB Tårnby havde deres chancer, men den største tilfaldt os. Et flot opspil og en præcis aflevering fra Gransee betød at Goalhitter Frede resolut trykkede af, men deres målmand reddede flot.

AB Tårnby skabte herefter en hel del chancer og selvom forsvaret med Løven i kassen kæmpede heroisk så kunne vi ikke undgår at indkassere det tredje mål kort før tid til 3-1.

Game over, men det er ikke en skam at tabe til et bedre hold, men ligefrem at forære dem målene….tja….

Der var i dag debut til endnu en U19-spiller – William Henriksen – der fik vel 10.  min. på banen – tillykke til ham – han kunne ikke ændre noget, men der er nok flere kampe i ham fremover. Kampens spiller blev fortjent Rasmus Thygesen – eller bare Thyge.

Nu venter endnu en nedrykker – Skovshoved – næste weekend – vi må se hvad der sker til den tid.

Kampen i tal:
1-0   17. min               Frederik
1-1   40. min               AB Tårnby
1-2   69. min               AB Tårnby
1-3   85. min               AB Tårnby

Gule kort:                   Frederik

Opstilling:

Målmand: Bjerregaard
Forsvar:  ”KG” , Fisch, Søberg og Dennis Lind
Midtbane: Jacob Lind (ud 87), Weiss, Gransee, Mehli (ud 66) og Thyge (ud 82)
Angreb: Frederik
Bænken:  Flygenring (ind 82) Holden (ind 66), og William (ind 87)

StillingHerre-DS 2021-22 • Pulje 2

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 AB Tårnby 27 18 6 3 60
2 Tårnby FF 27 15 6 6 51
3 Holbæk B&I 27 13 6 8 45
4 KFUM 27 12 7 8 43
5 B 1908 27 9 7 11 34
6 GVI 27 9 7 11 34
7 LSF 27 9 7 11 34
8 Køge Nord FC 27 9 2 16 29
9 Skovshoved IF 27 6 8 13 26
10 Ringsted IF 27 3 8 16 17
Luk