Menu

Senior 1: Dramatisk kamp i Herlev ender 2-2!

image
Peter Wagner
03. august 2019 kl. 07:56
Det var en meget dramatisk kamp der blev spillet denne fredag aften i Herlev. Vi har altid haft det svært på deres kunstbane, men at det skulle gå som det gjorde – ja - det var nok vores egen skyld.

PROLOG
Det var en meget dramatisk kamp der blev spillet denne fredag aften i Herlev. Vi har altid haft det svært på deres kunstbane, men at det skulle gå som det gjorde – ja - det var nok vores egen skyld.

Set med neutrale briller var det en ret underholdende kamp, men der var en del frustration efter kampen.

Herlev ved man ikke rigtigt hvor man har da de skifter en del ud på holdet, så kendskabet til modstanderne var ikke så store. Men det vidste sig, at de har en masse dygtige individualister – og det fik vi at mærke.

Kampen – 1. halvleg!
Aske var væk i forsvaret og tilbage på holdet var Scott. Også Mathias Beck var i startelveren og så var det om at komme i gang. De to hold skulle lige se hinanden lidt an og det foregik i et hæsblæsende tempo. Alle på tilskuerpladserne var helt stakåndet i det høje tempo, og godt fodboldspil blev også vist.

Det første dramatiske højdepunkt kom i det 15. min. En høj bold i vores felt og en spiller med en meget høj fod. Dommeren dømte prompte straffespark. Men linjedommeren havde set et eller andet og det blev ændret til et frispark til os. Godt dommerarbejde.

Langsomt fik vi overtaget – både i det opbyggende spil og på kontraer. Udbyttet kom i det 28. min. En lang bold blev spillet til Scott i højre side. Han trak ind i banen og alle havde nok forventet et kort indlæg. Men i stedet spillede han bolden på tværs til Alexander Beck der et stykke udefra hamrede bolden i kassen til 1-0. Klassemål.

Vi havde nu overtaget. Det var ikke meget Herlev fik produceret og det var os som havde chancerne. I det 36. min. kom Jegind over kanten og trak ind i feltet. Han lagde bolden på tværs til Scott der desværre sparkede bolden forbi mål.

Umiddelbart før pausen tog en vis herre ved den anden af Beck-brødrene - Mathias. Han erobrede selv bolden og trak ned mod målet. Et godt stykke inden i feltet troede vi at han ville spille bolden på tværs som de andre, men sørme om han ikke sparkede det i det lange hjørne som sin bror – 2-0 lige før pausen.

Vi spillede på dette tidspunkt en fantastisk gang bold og der blev dømt pause.

Kampen – 2. halvleg
Den startede som første halvleg – holdene skulle lige finde sig til rette. Men det var som om kampen ændrede karakter. Herlev havde måske aftalt i pausen, at nu måtte det briste eller bære og kom længere frem på banen. De blev ikke rigtigt farlige før i det 56. min. Her måtte Løven i kassen – Bjerregaard – redde stumperne, men nu lugtede Herlevspillerne blod.

Smørumdrengene kæmpede fantastisk – indstillingen fejlede ikke noget – men vi fik desværre ikke ramt hinanden som vi gjorde i første halvleg. Vi kom til at jagte bolden mere og pasningerne sad ikke på samme måde som i første halvleg – måske fordi Herlev også satsede alt.

Fortet holdt indtil det 68. min. En lang bold fik lov til at komme frem til en Herlevspiller og han kvitterede med en reducering til 2-1.

Nu begyndte dramatikken. En ganske ufarlig situation og dommeren fløjtede. Vi vidste ikke rigtigt for hvad, men der var en del tumult. Faktum er, at Dennis Lind lavede et eller andet der blev takseret til direkte rødt.

Så nu var vi nede med ti mand og havde lukket dem ind i kampen. Der skulle nu spilles kontra og i det 79. min. fik den indskiftede ”Bornholmerexpress” ”Benja” bolden og satte kurs mod målet.  Han blev presset, men alene med målmanden så fik han ikke scoret – og det kom til at koste dyrt.

For nogle minutter senere kom Herlev tromlende. Og et stykke udefra hamrede en Herlevspiller bolden helt op i krydset og så var der udlignet.

Nu var gode råd dyre, men igen dramatik. Vi fik bolden og var i angreb. Dommeren fløjtede – for hvad? Åbenbart havde linjedommeren set et eller andet. Der var en lille konference og så fik Fisch sit andet gule kort og så var vi nede med to mand med 7-8 min. igen.

Der blev kæmpet til den store guldmedalje og vi fik tilkæmpet os to hjørnespark. De lå perfekt og på en heldig dag havde vi måske scoret. Men Herlev havde også deres chancer så måske er 2-2 over en hel kamp OK – men det var os selv som lukkede dem ind i kampen.

EPILOG
Så det var en flok frustrerede spillere jeg mødte efter kampen. Der blev sagt ting og sager, men det er vel også OK når vi nu havde chancen for de tre point.

Det var heller ikke en helt tilfreds træner der tog imod. To røde kort af rutinerede spillere er vel ikke OK, men når det er sagt skal indstillingen nævnes. Alle ydede en rigtig god præstation og som ”EK” sagde efter kampe så ”blev der kæmpet med røven ud af bukserne”.

Måske brød Aske (der er skadet) isen ved at sige, at ”det er et bump på vejen” og vi må se at komme videre.

Personligt er jeg ikke i tvivl om, at Herlev bliver et af de bedste hold i rækken. Det er dygtige individualister vi havde besvær med efter pausen, men mere bekymrende er det med de spillere der ikke kan være med næste gang.

Der er flere væk, men ser vi på de træningskampe vi har spillet, så er der bare flere der skal stepper op. Og det skal altså ske på næste lørdag mod Allerød der kommer med et helt andet hold end dem vi tabte til i juni.

HUSK at der er pokalkamp i Næstved 77 på tirsdag

Kampen i tal:
Gule Kort:  Fisch (2 stk = Rødt)
Røde kort: Dennis Lind

Opstilling:
Målmand: Bjerregaard
Forsvar:  ”KG”, Fisch og Dennis
Midtbane: Thomsen, A. Beck, M. Beck (ud 53), Jacob og ”EK”
Angreb: Jegind (ud 72) og Scott (ud 90)
Bænken:  Weiss (ind 53), ”Benja”(ind 72) og Søberg (ind 90)

StillingHerre-DS • Pulje 1

Pos. Hold Kampe V U T Point
1 KFUM BK, Roskilde 14 9 4 1 31
2 LSF 14 8 3 3 27
3 BSF 14 6 6 2 24
4 Køge Nord FC 14 6 4 4 22
5 Fremad Valby 14 6 2 6 20
6 Taastrup FC 14 6 1 7 19
7 Allerød FK 14 4 6 4 18
8 IF Skjold Birkerød 14 3 3 8 12
9 Tårnby FF 14 3 2 9 11
10 Herlev IF 14 1 5 8 8
Luk