Senior 1: Dårligste start i mands minde – nederlag til Odsherred på 3-2
To uafgjorte og nu et nederlag er til at tage at føle på. Når det er sagt så er Odsherred det bedste hold vi har mødt i år. Dygtige fodboldspillere, godt organiseret og så er de god til at flytte bolden. Når de fik bolden kom den hurtigt frem mens vi skulle bruge en masse tid til samme øvelse.
Vi har i ugens løb sat fokus på det mentale og havde Kim Boye forbi til en opsang, men det kunne ikke rigtigt ses. Odsherred havde en fantastisk vilje og gejst og råbte en masse til hinanden, mens vores Smørumdrenge næste ikke kunne høres.
Men tilbage til kampen. Holdene skulle lige føle hinanden på tænderne og det var rent faktisk først i det 22. min. der skete noget. Odsherred fik hjørnespark og en præcis bold blev sparket indover og blev headet i mål. Simpelt og effektivt.
Den lurede vi lige af og i det 30. min. lykkede det endelig at få scoret på en indøvet kombination. Igen hjørnespark og bolden blev sparket flot ind af Scott.
Vi prøvede nu at holde den til pausen, men den gik ikke. Rigtigt gode kombinationer betød en fri spiller i feltet og han sparkede bolden sikkert i kassen – og så lige op til halvlegen.
Anden halvleg startede OK, men allerede i det 52. minut blafrede netmaskerne igen. Igen ret simpelt – ned til baglinjen og tilbage i feltet hvor en Odsherredspiller kom løbende til og sikkert satte den i mål med indersiden til en fortjent 3-1 føring.
Nu var det som om det også kunne være lige meget. Tøjlerne blev løst lidt og nu fik vi presset til at virke. Vi har efterlyst nogle hurtigere bolde frem i deres felt og da ”EK” sparkede bolden frem imellem deres midterforsvarer ramte Frede bolden og fik den dirigeret bolden i mål. Der var tid nok nu.
Men her er det så vi skal være mere direkte. Der blev broderet alt for meget og da Odsherred havde ”parkeret bussen” var det nemt at stoppe Smørumdrengene.
Kim Kjærsgaard havde efterlyst skud på mål – men så skyd da! Gang på gang løb det ud i sandet og der kom ikke rigtigt noget ud af anstrengelserne. Når vi endelig fik en omstilling så var det derudaf og det kunne være blevet til mere da bl.a. Frede ramte stolpen.
Kampen gav også debut til en helt ny spiller der er kommet til i ugens løb. Magnus Gaudin er en 25-årig offensivspiller der de sidste 20 år har spillet for Virum i Danmarksserien og dermed også mod os flere gange. Han fik de sidste ti minutter, men selvom det nok ikke lige var det bedste resultat at starte med så glæder vi os til at se ham få flere kampe i den hvide trøje.
Men det snerper til! Vi skal altså snart have point på kontoen så vi igen får smagt sejrens sødme. Vi har dog fået en af slagsen – dog efter omkamp – i pokalen og lodtrækningen der blev foretaget i fredags i Smørumhallen og af ”Lykkens gudinde” – Emil Scott – gav en rigtig god forudsætning for et godt resultat. Modstanderne blev det lavest rangeret hold fra serie 2 Bjæverskov.
Men alt kan jo åbenbart ske i fodbolden der stadigvæk er rund.
Gule kort: Weiss, ”Molle”, Kristian Løvgren, ”Benja”, Dennis og Rasmus
Kampen i tal:
1-0 22. min. Odsherred
1-1 30. min. Scott
2-1 43. min. Odsherred
3-1 52. min. Odsherred
3-2 57. min Frede
Opstilling:
Målmand: Bjerregaard
Forsvar: Dennis Lind, Løvgren, Thomsen og Søberg
Midtbane: Weiss (ud 82), ”Benja”, ”EK”, Scott og ”Molle” (ud 65)
Angreb: Frederik
Bænken: Holden (ind 65), Magnus (ind 82)
StillingHerre-DS • Pulje 2
Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
1 | FA 2000 | 27 | 17 | 4 | 6 | 55 | |
2 | KFUM BK, Roskilde | 27 | 12 | 11 | 4 | 47 | |
3 | B 1908 | 27 | 14 | 5 | 8 | 47 | |
4 | LSF | 27 | 13 | 7 | 7 | 46 | |
5 | TFC Odsherred | 27 | 10 | 10 | 7 | 40 | |
6 | Allerød FK | 27 | 9 | 5 | 13 | 32 | |
7 | Union | 27 | 8 | 7 | 12 | 31 | |
8 | Fremad Valby | 27 | 7 | 7 | 13 | 28 | |
9 | Ishøj IF | 27 | 6 | 8 | 13 | 26 | |
10 | Kastrup Bk. | 27 | 5 | 4 | 18 | 19 |