Senior 1: 481 min. siden der er scoret mod Smørumdrengene – Valby smadret med 5-0!
Senior 1: 481 min. siden der er scoret mod Smørumdrengene – Valby smadret med 5-0!
Det er nu over 481. min. siden at der er scoret mod Smørumdrengene - og de sidste fire kampe er vundet med samlet 15-0! Det tror jeg ikke vi har prøvet før i nyere tid. Det er som om at målet er forhekset, selvom Fremad Valby var tæt på flere gange.
Optakten
I tirsdags havde hele truppen et møde, hvor der var opfølgning på den lagte strategi. Drengene fik bl.a. spørgsmålet hvad der skal til for at nå et endnu højere niveau. Alle var efter mødet enige om at det handler om den enkeltes indstilling og fokus og jeg skal love for at der blev gået til stålet. Som Michael Bo engang sagde: ”Blå mærker forsvinder – det gør points ikke”!
Kampen – 1. halvleg
Allerede fra starten kunne vi se, at Smørumdrengene VILLE vinde. Der blev lagt et meget stort pres på Valby og en af kampens bedste spillere – Alexander Beck - havde et hovedstød der gik lige forbi mål og Weiss ramte tværribben efter en flot redning af keeperen – og der var kun spillet tre min.
Det ville ”Bornholmerexpressen Benja” ikke stå tilbage for så da han fik bolden omkring midterlinien kørte ”toget” lige mod kassen. På trods af at mange forsøgte at stoppe ham sparkede han bolden i mål da han nåede stationen – der var da kun spillet 7. min.
Og sørme om det ikke gentog sig i det 23. min. Denne gang fik de dog stoppe ”toget”, men med ulovlige midler og straffesparket sparkede Generalen ”EK” helt op i krydset! Inden da var ”muren” bagtil dog ved at blive nedbrudt, men ”Bjerre” i kassen reddede flot.
Herefter tog drengene en slapper og det blev til en god gang fight, men uden de store chancer i resten af halvlegen.
Kampen 2. halvleg (45. min. – 70. min)
Valby havde brugt pausen godt og nu var det rent faktisk dem som lagde et lille pres på vores bagerste rækker. I denne fase af kampen blev der lavet en del opspilsfejl og når vi endelig fik bolden, så smed vi den hurtigt væk igen. Som Kim K flere gange råbte: ”Prøv nu at spille fodbold igen.” Det var en gang ”indianerbold” – men det var sjovt at se på!
Og nu til det med at vores mål er forhekset. I det 54. min. blev bolden spillet rundt i vores forsvar som var det en flippermaskine. Og til sidst så stod en spiller fri tæt under mål, men på forunderlig - og fantastisk - vis så reddede ”Bjerre” igen – og det gjorde han flere gange. Dejligt at have to keepere der virkelig tager fra i øjeblikket da også Pumaen holdt nullet denne weekend – se senere i referatet.
Men Valby fik ikke rigtigt noget ud af anstrengelserne og nu handlede trænerbænken.
Kampen 2. halvleg (70. min. – 90. min)
Ind kom nemlig Spirrevippen Jacob Lind, Mathias Beck og Soelberg – og jeg skal love for at de fik sat deres aftryk på kampen.
I det 71. min. kom Dennis Lind fri i venstresiden, men målmanden fik reddet flot, men bolden røg ud til Spirrevippen og så stod det 3-0. Nogle spurgte mig så hvad Dennis Lind lavede i venstresiden når han nu spiller i højre? Og for at det ikke er løgn så gentog det sig tre min. efter. Dennis fik bolden i højre side og lagde en millimeterpræcist bold til Jacob og så stod det 4-0! Valby var nu knækket og der var mere i vente.
Nu ville Fisch nemlig også lege med. I det 77. min. lagde han en lang aflevering til indskiftede Soelberg og foran mål hamrede han bolden i kassen og så stod det 5-0.
Nu gjorde varmen sit indtog og alle slappede lidt af og målet var nu igen at holde nullet og det lykkedes.
Der var rigtigt mange der gjorde det godt. Forsvaret med ”Bjerre” i kassen har bare en tro på at der ikke går mål ind. Midtbanen knoklede på og vi er blevet rigtigt gode i front – 15. mål i fire kampe taler vist for os selv.
Dog vil jeg udnævne Dennis Lind til kampens spiller. Hans nye position på kanten passer ham godt og nu er der virkelig komme kvalitet i indlæggende. Hertil kommer hans altid fantastiske fightingspirit – Jo det var en god i Valby.
Vi er kommet op på 2. pladsen og på lørdag venter nr. 3 B1908 – holder nullet stadigvæk efter denne kamp?
Kampen i tal:
Gule Kort: Ingen
0-1 08. min. ”Benja”
0-2 23. min. ”EK”
0-3 72. min. Jacob
0-4 75. min. Jacob
0-5 77. min. Soelberg
Opstilling:
Målmand: Bjerregaard
Forsvar: ”KG”, Fisch og Aske
Midtbane: Thomsen, Beck, Weiss, Dennis og ”EK” (ud 72)
Angreb: Jegind (ud 63) og ”Benja” (ud 72)
Bænken: Jacob (ind 63), Mathias (ind 72) og Soelberg (ind 72)
Herlev – Senior 2: Tilbage på vindersporet!
Der var formiddagsbold i Herlev denne dejlige lørdag, hvor regnen nu endelig var væk. Og heldigvis var vi tilbage i en næsten optimal opstilling – og det kunne ses fra start.
Der var ikke spillet mere end to min. da Holden sparkede et frispark. Den blev pareret af keeperen der bare måtte se at Niki hurtigt var over bolden og han spillede den til Peter der tæt under mål kunne sætte sidste fod på – 1-0.
Sådan fortsatte det og vi spillede en rigtig god gang bold med en boldomgang der ikke er set bedre. I det 17. min. blev en lang bold spillet frem til lynhurtige Niki der rundede målmanden og så stod det 2-0.
Og i det 40. min var den gal igen. Et præcist hjørnespark fra Peter blev mødt af Marc ”Altid-På-Pletten” Lind og så stod det 3-0
Pausen blev brugt fornuftigt og efter kampen var sat i gang igen så synes dagens fødselar Tommy Vu også han ville lege med og så stod det 4-0.
Tommy spillede helt igennem en fantastisk kamp og havde Smørumdrengene kendt deres besøgelsestid så kunne sejren være blevet meget større. Gang på gang var Tommy arkitekten bag en masse flotte angreb, men meget blev brændt. Jeg spurgte bagefter Michael Bo om han var tilfreds? ”Nej for pokker – alle de chancer skal der bare scores på.”
Men alt i alt så er holdet tilbage på vindersporet og spændende kampe venter mod bl.a. to tophold.
StillingHerre-DS • Pulje 2
Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
1 | FA 2000 | 27 | 17 | 4 | 6 | 55 | |
2 | KFUM BK, Roskilde | 27 | 12 | 11 | 4 | 47 | |
3 | B 1908 | 27 | 14 | 5 | 8 | 47 | |
4 | LSF | 27 | 13 | 7 | 7 | 46 | |
5 | TFC Odsherred | 27 | 10 | 10 | 7 | 40 | |
6 | Allerød FK | 27 | 9 | 5 | 13 | 32 | |
7 | Union | 27 | 8 | 7 | 12 | 31 | |
8 | Fremad Valby | 27 | 7 | 7 | 13 | 28 | |
9 | Ishøj IF | 27 | 6 | 8 | 13 | 26 | |
10 | Kastrup Bk. | 27 | 5 | 4 | 18 | 19 |
StillingSerie 1 • Pulje 1
Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
1 | Hundested IK | 22 | 17 | 1 | 4 | 52 | |
2 | Lundtofte Boldklub | 22 | 12 | 7 | 3 | 43 | |
3 | VB 1968 | 22 | 13 | 1 | 8 | 40 | |
4 | LSF | 22 | 11 | 5 | 6 | 38 | |
5 | Gladsaxe-Hero BK | 22 | 10 | 5 | 7 | 35 | |
6 | Hørsholm-Usserød IK | 22 | 10 | 4 | 8 | 34 | |
7 | BK Avarta | 22 | 9 | 2 | 11 | 29 | |
8 | Espergærde IF | 22 | 7 | 7 | 8 | 28 | |
9 | AB | 22 | 6 | 6 | 10 | 24 | |
10 | Frem Hellebæk | 22 | 4 | 9 | 9 | 21 | |
11 | Herlev IF | 22 | 4 | 2 | 16 | 14 | |
12 | Fredensborg BI | 22 | 3 | 3 | 16 | 12 |