Så starter senior 1 op!
Helt præcist starter vi op på mandag den 18. januar til en forhåbentlig spændende sæson. Der vil være tøjudlevering fra kl. 17.30 og Kim m.fl. indkalder til formøde kl. 18.00
Der er lidt ændringer i vores setup i da vi igennem de sidste tre år har kørt en stor trup med både senior 1 og senior 2.
Vi har i år valgt at dele det op så vi får en senior 1 trup og senior 2-3 trup da vores 3. hold rykkede op i serie 3. Trænerne vil her være Thomas Nabra (ny) og Nick Lundquist der jo havde så stor succes med senior 3 sidste år med en oprykning til følge.
Vi starter derfor op med senior 1 (Danmarksserieholdet) med over 20 i truppen. Hvor mange det ender med når foråret nærmer sig ved vi ikke på nuværende tidspunkt.
Der er træning tre gange om ugen for denne trup og der er allerede kamp om 14. dage. Se træningstider på vores hjemmeside.
Med hensyn til senior 2-3 truppen forventes det, at de træner to gange om ugen – sandsynligvis med start i næste uge – men følg hjemmesiden.
Så er du ny – eller allerede medlem - og interesseret i at spille bold i LSF så kom ned og tal med os – alle er velkomne.