Optakt: Vi skal tilbage på sporet!
Optakten
Så kom vi ned på jorden igen. Efter et nederlag til GVI - helt fortjent – så er vi tilbage på GRÆS i Smørum – og der har vi jo tre sejre i træk.
Kampen er efterfølgende blevet evalueret og vi må bare konstatere, at der ikke rigtigt var noget der kunne laves om. Nogle taler om en off-day, hvor der bliver begået personlige fejl – det er det der sker. Desuden så spillede GVI en fantastisk kamp – også ifølge dem selv – så mon ikke det bare er at komme tilbage på sporet og så lade det gå udover dagens modstander?
Vi møder Roskilde 06 som vi også spillede træningskamp imod. Holdet er svær at blive klog på – de vinder lidt og taber lidt – måske ligesom os. Men hvis vi vil være med i den sjove ende SKAL kampen vindes.
Heldigvis er det en meget lige række – og det er den anden DS-række også – så der er intet der hverken er vundet eller tabt endnu.
Corona-situationen
Jeg får flere spørgsmål omkring Coronasituationen – må vi komme på stadion, hvad gør klubben m.m.
Klubbens bestyrelse har lavet nogle regler efter myndighedernes anvisninger og de er følgende:
Praktiske forhold til seniorkamp på lørdag:
- Cafe Schantz er lukket
- Tilskuere SKAL have en stol med, ellers bliver de bedt om at forlade stadion
- Billetfolk skal sikre at tilskuere har en stol med
- Der vil være et afmærket område for tilskuerne.
- Der sættes skilte op ved indgangene om Coronaregler
Uheldigvis er der flere kampe der er blevet aflyst i rækken og ingen ved rigtigt hvad der sker før i sidste øjeblik i forhold til restriktionerne. Men LSF følger naturligvis de anvisninger vi får og vi forventer at vores tilskuere ligeledes holder afstand og passer på hinanden.
Pisttt….lidt fra inderkredsen
Vi har en stærk trup – det ved alle. Gransee blev skadet i lørdags og når disse linjer skrives ved ingen om han bliver klar. Men så træder den normale starter Scott ind så det er status Quo.
Ellers ser det fornuftigt ud.
Men som skrevet i overskriften så er der dobbeltkamp, da vores Sjællandsseriehold umiddelbart efter DS-kampen spiller mod Glostrup. Efter en gevinst i første kamp så er det blevet til fem nederlag på stribe – men mod topholdene i en række, hvor der er en top og en bund.
Så også her må vi håbe, at de unge drenge får lidt medvind igen og kan sætte tre points ind på kontoen.
StillingHerre-DS • Pulje 2
Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
1 | Herlev IF | 20 | 13 | 4 | 3 | 43 | |
2 | LSF | 20 | 12 | 1 | 7 | 37 | |
3 | GVI | 20 | 10 | 7 | 3 | 37 | |
4 | Allerød FK | 20 | 10 | 5 | 5 | 35 | |
5 | B 1908 | 20 | 10 | 4 | 6 | 34 | |
6 | Greve | 20 | 10 | 2 | 8 | 32 | |
7 | Taastrup FC | 20 | 7 | 4 | 9 | 25 | |
8 | IF Skjold Birkerød | 20 | 6 | 4 | 10 | 22 | |
9 | Otterup B & IK | 20 | 4 | 6 | 10 | 18 | |
10 | Vordingborg IF | 20 | 4 | 5 | 11 | 17 |
|
11 | Roskilde Boldklub | 20 | 2 | 2 | 16 | 8 |
StillingSjællandsserien • Pulje 1
Pos. | Hold | Kampe | V | U | T | Point | |
1 | Herstedøster IC | 26 | 10 | 3 | 0 | 33 | |
2 | Hørsholm-Usserød IK | 26 | 8 | 3 | 2 | 27 | |
3 | Glostrup | 26 | 8 | 2 | 3 | 26 | |
4 | VB 1968 | 26 | 7 | 3 | 3 | 24 | |
5 | Liria FK | 26 | 7 | 1 | 5 | 22 | |
6 | Albertslund IF | 26 | 6 | 2 | 5 | 20 | |
7 | Vallensbæk IF | 26 | 6 | 1 | 6 | 19 | |
8 | Fredensborg BI | 26 | 6 | 1 | 6 | 19 | |
9 | Lundtofte Boldklub | 26 | 5 | 3 | 5 | 18 | |
10 | Snekkersten IF | 26 | 5 | 1 | 7 | 16 | |
11 | LSF | 26 | 4 | 1 | 8 | 13 | |
12 | Farum BK | 26 | 4 | 1 | 8 | 13 | |
13 | Hundested IK | 26 | 2 | 2 | 9 | 8 | |
14 | Stenløse BK | 26 | 0 | 2 | 11 | 2 |