Menu

Månedens spiller i september: Superbacken Dennis Lind!

image
Peter Wagner
10. oktober 2015 kl. 18:01
Da september måned jo er overstået er det igen tid til at finde månedens spiller

- og det blev fortjent Superbacken Dennis Lind.

Modsat mange af de andre spillere har Dennis præsteret i hele efteråret. I sidste måned stod valget mellem ham og ”EK”, men denne gang var der ingen tvivl. Med over 50% af stemmerne var det klart for enhver at det var fortjent.

Hans force er på backpladsen, men med afbud m.m. har han spillet i midterforsvaret og er på den plads også blevet kåret som kampens spiller. Men han trives bedst på kanten, hvor han kan bruge sine kræfter i det offensive spil.

Hans forcer er helt klart den fantastiske fysik og hans vinderinstinkt. Han er kompromisløs og det koster. Det betyder en masse kort og det er noget han arbejder med.

Han er blevet bedre til ikke at komme i det røde felt, men han er stadigvæk den der henter flest kort – bl.a. på grund af han spillestil.

En anden ting er hans indstilling. Når vi stemmer om månedens spiller er det ikke kun ud fra kampene, men også indstillingen til træning. Han er også her enormt stabil og er en person en træner altid kan regne med. Ikke så meget brok bare gå ind og levér!

Og det gør han så – både i kamp og til træning.

Derfor er det fortjent at han bliver september måneds spiller.

 


 

Udvælgelse foregår på den måde, at Cheftræner Kim Kjærsgaard, Assistenttræner Peter Larsen, Målmandstræner Kim Toxværd samt Ole ”Barca og jeg selv har fået tre stemmer hver vi kan afgive. Stemmerne kan fordeles på den samme spiller, fordeles på to eller på tre spillere.

Stemmerne fordelte sig således i september: Kragh (1) – ”Pumaen” (2) – ”Messi” (2) - ”KG” (2) – Dennis Lind (8)

Luk