Menu

Månedens spiller i august: Emil ”EK” Kjærsgaard

image
Peter Wagner
03. september 2015 kl. 12:41
Som noget helt nyt vælger vi nu hver måned i sæsonen månedens spiller. Da august jo er rindet ud blev den første spiller fundet efter Lyngbykampen og valget faldt fortjent på Emil ”EK” Kjærsgaard.

”EK” startede efteråret lidt rusten som alle andre med den korte opstart, men heldigvis er han kommet hurtigt efter det. Hans placering som en typisk ”8” – eller det andre måske forstår som en midt-midt - bliver han det vigtige omdrejningspunkt. Men det er ikke helt rigtig da han samtidig også er en af vores ”balancespillere” på holdet. Jeg ved ikke om begrebet ”balancespiller” findes i fodbold, men hans samarbejde med Morten ”Molle” Larsen er vigtigt for holdet og dem der sørger for sammenhængskraften på holdet. Det er bl.a. ”EK” s opgave at binde hele holdet sammen og mange gange ser vi ham trække ned i banen for at igangsætte spillet her fra.

Netop denne taktiske disposition nyder holdet godt af og da han har en eminent sparketeknik så er det bl.a. ham der fodrer den offensive linie på holdet.

At han samtidig også er offensivt orienteret ser vi på scoringstavlen. P.t. er han rent faktisk topscore – ikke bare i klubben, men også i vores række!

Samtidig har han en stor taktisk forståelse og går forrest når der skal kæmpes. En ledertype uden at være højtråbende, men omkring ham er der en utrolig respekt så mange rette sig efter ham og derfor er han et naturligt omdrejningspunkt på holdet.

En utrolig alsidig spiller som fortjent nu bliver kåret til august måneds spiller.


Udvælgelse foregår på den måde, at Cheftræner Kim Kjærsgaard, Assistenttræner Peter Larsen, Målmandstræner Kim Toxværd samt Ole ”Barca og jeg selv har fået tre stemmer hver vi kan afgive. Stemmerne kan fordeles på den samme spiller, fordeles på to eller på tre spillere. Stemmerne fordelte sig således:

Kragh (1) – ”Pumaen” (1) - ”Molle” (1) - ”KG” (3) – Dennis Lind (3) og så EK med seks stemmer. Heldigvis var der enighed da alle fem personer stemte på ”EK”

Luk