Menu

DBU POKALEN, Senior 1: Det tog sin tid – men 3-1 sejr over lokalrivalerne fra Stenløse!

image
Tekst: Peter Wagner / Foto & Video: Jørgen Steen Jensen
08. august 2018 kl. 06:18
Heldigvis havde varmen holdt en pause og banen var blevet godt vandet og rent faktisk var græsset blevet grønt igen!

Der var pokalkamp på Sydbank Arena og lodtrækningen havde maget det så det var et vaskeægte lokalopgør mod Stenløse der kom på besøg – selvsamme hold som vi i juni sendte ned i Sjællandsserien.

Vi kom i gang og det var som to boksere der stod i hvert sit ringhjørne, hvor fokus var på ikke at blotte sig, men tager udgangspunkt i det rent defensive. Forståeligt nok hvis vi ser på det med Stenløseøjne, men måske manglede vi lidt mere aggressivitet hvis vi tager de hvide briller på.

Men som i weekenden stod vi rigtigt godt på banen. Der blev lukket ned for alt og vi skulle helt frem til det 20 minut da gode kombinationer gav Scott en chance, men vinklen blev for spids.

Det blev ikke startskuddet til et stormløb mod Stenløsemålet og da Stenløse fik et frispark kort før halvlegen så stod vi med bange anelser. Heldigvis var Pumaen i kassen Lasse Gram karl for sin hat og reddede det udmærkede frispark.

Hvad nu? Vi stod og følte os en lillesmule snydt, men der var jo mindst en halvleg endnu så…

Det blev dog ikke til det helt store i starten af anden halvleg. Efter en times spil kom Scott alene med målmanden, men denne gang reddede målmanden flot.

Der skulle et Stenløse mål til at vække Smørumdrengene. Et hjørnespark blev sendt indover og efter en del ”flipperspil” sendte de bolden i kassen til 1-0.

Da var der spillet 71. minutter. Nu skal jeg da så love for, at drengene var blevet tirret – og specielt Scott. Han fik bolden umiddelbart efter og lavede på bedste slalomstil et soloridt der blev omsat i mål – klassemål og fuldstændig som vi kender ham.

Herefter satte vi os på spillet, men vi kunne ikke få det afgørende mål ind.

Så var der omkamp og der var ikke spillet mere end to minutter før netmaskerne blafrede igen. Igen var aggressiviteten til stede og pludselig var Scott helt fri med keeperen. Han så op og lagde bolden på tværs til Frederik der kunne sætte indersiden på og så var vi foran med 2-1.

Kræfterne var ved at løbe ud for begge hold, men vi havde en lækkerbisken til gode. Det er her vi tænker, at fodbold kan være et simpelt spil.

Pumaen sendte en meget lang og præcis aflevering af sted til indskiftede Alexander Beck. Han tog bolden ned og sendte den på tværs til Frederik der lige afdriblede en mand og sendte bolde usvigeligt sikkert i kassen til 3-1.

Der gik vel 5-10 sekunder fra Pumaen sendte bolden af sted til den lå i målet.

Kampen sluttede og Scott blev fortjent kåret som kampens spiller – specielt på sin anden halvleg og omkampen – og så sin arbejdsindsats.

Pokalfighteren blev Andreas Mørch fra Stenløse (han har spillet i LSF) og den blev overrakt af Aamir fra Sydbank.

Nu håber vi på vi er i gang og kan fortsætte takterne på lørdag hvor Kastrup kommer på besøg – og husk at vores nye kamptidspunkt er kl. 13.00

Gule kort:  Søberg, ”EK” og Thomsen 

Kampen i tal:

0-1    71. min.             Stenløse
1-1    75. min.             Scott
2-1    93. min.             Frederik
3-1  112. min.             Frederik

Opstilling:

Målmand: Lasse
Forsvar:  Dennis Lind, Løvgren, Thomsen og Søberg
Midtbane: Weiss, ”Benja” (ud 64), ”EK”, Scott og ”Molle” (76)
Angreb: Frederik
Bænken:  Gransee (ind 64 og ud 91 ), Beck (ind 76) og BN (ind 91)


DBU Pokalen Sydbank  Fighter blev  Stenløses Andreas Mørck, valgt af Amir Basir fra Sydbank. MotM blev Emil Scott Rasmussen valgt af 66erne.


Emil Scott i verdenklasse aktion der bringer LSF på 1-1

Truppen -LSF er videre i Sydbank pokalen og afventer næste lodtrækning.

Luk