Nyt tiltag: Gå-Fodbold i LSF

Desværre er LSF ikke ’first movers’ på dette, men klubben har hurtigt fulgt efter, og flere har da også bemærket en gruppe ’gamle’ som mødes hver lørdag morgen kl. 09:00, hvor de sparker til bolden. Tilskuere nyder spillets facetter, hvor tempoet foregår i et rasende tempo med bolden lige i fødderne, siger spillerne, men overdrivelse fremmer forståelsen.
Spillet foregår således, at der er 5-7 på hvert hold, og der spilles på lille bane og små mål. Spillet foregår hovedsageligt med bolden langs jorden, da bolden ikke må komme over hovedhøjde.
Der må ikke være fysisk kontakt, ligesom tacklinger ikke er tilladt. Og så kommer det helt pudsige, spillerne må ikke løbe, hvilket kræver en vis disciplin.
Cheftræner, Ole Quistgaard udtaler: ”At han til tider må irettesætte spillerne, hvis han da kan få ørenlyd, da der hygges og grines højlydt”. Cheftræneren oplyser desuden, han er ”overrasket over de spilmæssige kvaliteter, og man faktisk får sved på panden og en våd spillertrøje”
Spillet er stærkt voksende i de europæiske lande, og det kan nævnes, at det britiske fjernsynsselskab ITV for nylig vidste en dokumentar om Walking Football, hvortil der var 1,2 millioner seere. Nyheden om LFS’s nye Gå-Fodbold hold er allerede nået det europæiske kontinent, og LSF har fået tilbud om deltagelse i stævner i helholdsvis Spanien og Italien, og der er tilgået et flot tilbud fra Scotland om deltagelse i et stævne i East Kilbride.
Mange af spillerne er kendinge i LSF, da holdet tæller tidligere spillere, trænere, bestyrelsesmedlemmer og andre. Hvis man er interesseret i deltagelse på holdet, så kig forbi. Du kan naturligvis også læse mere om holdet og Gå-Fodbold regler på vores holdside (Klik på nedenstående link).