Invitation til Masterclass Trænerdag

Kære samarbejdsklub
Den 23/10 vil vi gentage successen med Masterclass Trænerdag i Brøndby IF. Det bliver igen i år lagt samme dag som en Superligakamp, så vi selvfølgelig slutter af med noget mad, og
derefter fodbold på stadion.
Temaet for i år vil være: Fremadrettethed
Vi mødes omklædte ved kunstgræsbanerne hos Brøndby IF, hvor der vil være indtjekning fra kl. 12:00-12:30.
Programmet er som følger:
12:30 Velkomst v. A+ træner, Bent Christensen
13:00 Første træning – Trænerne er selv medier
14:00 Saft og frugt
14:15 Anden træning – med Masterclass-spillere som medier
15:15 Omklædning og bad
15:30 Frokost i Kantinen under Michael Laudrup Lounge
16:00 Gennemgang af øvelser v. Bent Christensen
16:30 Kampoplæg v. Sportsdirektør, Troels Bech
17:00 Oplæg om Fremadrettethed v. Bent Christensen
17:30 Afgang til pladserne
18:00 Kampstart – Brøndby IF – AGF
Tilmelding foregår på følgende hjemmeside http://brondby.com/traenerdag-tilmelding. Det er op til den enkelte klub om de vil tilmelde hver enkelt træner, eller om træneren selv vil gøre det. Efter tilmeldingsfristen den 10/10, vil der blive sendt en samlet liste ud til hver klub med de tilmeldte der er, og kontaktpersonerne skal herefter godkende listen. Hvis der er tilmeldte som ikke dukker op, og ikke melder afbud til Steen Jølnæs på sj@brondby.com, senest på dagen kl. 10:30, kan klubben risikere at skulle betale et no-show fee på 200,- pr. person.
Grupperne vil blive inddelt i 4 kategorier, som i skal notere når i tilmelder jer. Grupperne er som følger:
- Børnefodbold: Trænere i årgangene U8-U11
- 8-mands fodbold: Trænere i årgangene U12-U13
- Ungdomsfodbold: Trænere i årgangene U14-U15
- Ungseniorfodbold: Trænere i årgangene U17-U19
- Målmandstræning: Målmandstrænere i alle årgange
Med venlig hilsen
Brøndby Masterclass