Holland: Turneringen er startet

Nogle trænere havde serviceret med æg og bacon for at opnå bedst mulig optankning, men de fleste lod det være op til spillerne selv at sørge for at være parate - både med mental tilstand, frokost og fodboldforberedelse.
Selve stævnet afvikles på to stadions i nærheden af Zwolle. På førstedagen var U17 og U15 samlet på Siggels, og U12, U14 og U15P samlet på Van De Marle. Og i morgen byttes rundt.
Der var lagt op med store forventninger på alle årgange. U12 stillede op med to hold. Hold 1 brillierede med 3 overbevisende sejre og blev puljevindere. Hold 2 skulle lige samle sig om stævnet, men voksede til flot niveau, og opnåede ligeledes at blive vindere af puljen.
For U14 var der også grund til fejring. Hold 1 viste deres styrke og blev puljevindere med 9 point - hvor hold 2 kunne prale af stort engagement og ligeledes en placering videre til Champions League som nr. 2 i puljen.
Også begge U15 hold går videre. Desværre fik U17 en dårlig start i første kamp med et nederlag, som var svært at indhente. U17 endte som nr. 3 i puljen.
Det var en fornøjelse at se at LSF i år stillede op med U15P. Der blev kæmpet hårdt i alle kampe, men det rakte desværre ikke til sejre. Christian fra U14 påtog sig målmandsrollen, for at der kunne stilles fuldt 11-mands hold. Der var ægte fightervilje, og i sidste kamp var det lige ved at lykkedes, men endte desværre med et knebent 1-0 nederlag.
Retur på campingpladsen blev der ryddet op og pakket mest muligt for at være klar til tidlig afgang søndag morgen. Det bliver spændende at følge alle finalerne søndag.
Billede fra opvarmning af målmand inden LSF's først kamp aktion i stævnet (her U15-1)