Menu

Der skal lyde en kæmpe tak fra Teamet bag Sponsorudvalget og bestyrelsen i LSF

image
Teamet bag Sponsorudvalget og bestyrelsen i LSF
13. september 2024 kl. 18:20
Kære deltagere fra i går, (og til alle de frivillige som ikke havde mulighed for at deltage til arrangementet).

Tak for det flotte fremmøde...

Der skal lyde en kæmpe tak fra Teamet bag Sponsorudvalget og bestyrelsen i LSF.

Som Ole så flot sagde, så er vi (LSF) så heldige at vi har en stor flok super dedikeret frivillige, og I skal vide at I bidrager helt fantastisk, og det sætter vi stor pris på.

Stort tillykke til årets træner, Jonas Hansen, og lige så stort tillykke til Ole ”Barca” Hansen som helt fortjent modtog titlen som årets frivillig.

I skal vide at det er altafgørende for os at der bliver ved med at være medlemmer, forældre og ikke mindst frivillige til at løfte de mange opgaver der er i LSF, hvis LSF fortsat skal være det fedeste sted at være i fritiden.

Jeg håber at I vil hjælpe med at sprede nedenstående budskab på banerne.

Næste generalforsamling er først en gang i foråret 2025, men allerede nu er vi begyndt at lave de indledende øvelser for at indfange dedikerede personer til bestyrelsen og diverse udvalg.

Så hvis du kender nogen der vil være med til at sættte præg på fremtiden og foreningslivet i Ledøje Smørum Fodbold så lad mig endelig vide det?

Er du passioneret omkring fodbold og foreningsliv? Vi søger engagerede kandidat(er) til at tage roller som blandet andet børne-, ungdoms- eller seniorformand i vores forening.

Ansvarsområder
- Være bindeled mellem bestyrelsen og vores mange dedikerede medlemmer og frivillige trænere og ledere.
- Sikre en god kommunikation og samarbejde på tværs af klubbens forskellige hold og aldersgrupper.
- Bidrage aktivt til at styrke og udvikle foreningslivet i Ledøje Smørum Fodbold.

Hvis du er klar, eller kender nogen der er klar til at tage ansvar og gøre en forskel for både nuværende og kommende medlemmer af LSF, så hører vi gerne fra dig.

Go weekend til dig når du kommer dertil.

Sportslige hilsner
Teamet bag Sponsorudvalget og bestyrelsen i LSF

 

Luk