Nyt Medlem - Nyttig viden
Det vigtigste for LSF er, at drengene/pigerne har en god oplevelse, når de kommer til træning eller kamp. Derfor har vi fokus på både at lege med bolden og derigennem lære at spille fodbold, men i lige så høj grad understøtte at pigerne/drengene får en masse gode sociale relationer.
Til træning er det en rigtig god idé, at alle kommer iført benskinner og uden smykker. Endvidere opfordrer vi til, at alle har fået nok at spise hjemmefra, så der ikke indtages mellemmåltider under træningen. Herudover er det vigtigt, at medbringe en fyldt vanddunk til træning og kamp, som børnene kan drikke af i de korte pauser, vi holder i træningen eller bruge efter behov.
For de yngste ser vi meget gerne, at I forældre bliver til træning, da vi stadig oplever, at pigerne/drengene kan have brug for jer fx til at få en pause. Det vil hjælpe os rigtig meget, hvis I vil være med til at motivere børnene til hurtigt at komme tilbage på banen og fortsætte med træningen.
I forældre må endvidere meget gerne tale med jeres børn derhjemme om, hvad det vil sige at gå til fodbold. Dvs motivere dem til at komme til træning, snakke med dem om at høre efter hvad trænerne siger etc.
Jeres barn har altid mulighed for at komme og prøve at være med, for at se om fodbold er sjovt og noget man gerne vil fortsætte med, inden I skal tage stilling til eventuel indmeldelse. For træningstider eller kontaktinfo på den årgangsansvarlige kan i søge på årgangenes egne side under 'Hold' i menuen.
Vejledninger til Medlemskab
1. Indmeldelse
Ledøje-Smørum Fodbold anvender DBU kluboffice til styring af medlemmer. Du kan indmelde dig her.
2. Brugernavn / Adgangskode og fodboldpas:
Når du er indmeldt, modtager du automatisk en mail fra DBU med dit brugernavn og adgangskode.
Dette skal du bruge til, at logge dig ind på kampklar. Du kan hente app’en gratis. Søg på DBU /Fodbold
Første gang du logger dig ind, skal du godkende vilkår og dit fodboldpas.
3. Betaling - Nye medlemmer
Under selve indmeldelsesproceduren bliver du automatisk guidet over i vores online betalingsløsning. Du kan betale med Dankort eller Mastercard.
4. Kontingentbetaling - eksisterende medlemmer
Eksisterende medlemmer får tilsendt mail med link til betaling, hvor der kan betales online. Det er derfor vigtigt, at din profil altid er opdateret med de rigtige oplysninger i medlemssystemet DBU kluboffice eller MIT DBU.
5. Glemt din adgangskode til DBU?
Ved glemt kode, kan man gå på DBU.dk, klik på login, tast e-mail, og klik på 'glemt adgangskode'.
Kan man heller ikke huske sin mail, så skriv da til medlem@lsf.dk , så hjælper vi med informationerne.
6. Udmeldelse
Benyt venligst udmeldelsesformularen. Læs nærmere om udmeldelse her.
7. Introduktion til KampKlar
Kan findes hos DBU på http://klubservice.dbu.dk/kampklar/vejledning/til-spillere-og-foraeldre/
Har du spørgsmål i øvrigt, kan du kontakte fodboldklubbens medlemsansvarlige:
E-mail: medlem@lsf.dk